Arla erkender usandhed om klimaskove

Leverandører 29. nov 2021 -
This describes the image
Foto: Arla
  • Mejerigiganten har flere gange sagt, at de skove, der skal klimakompensere mejeriets CO2-aftryk, er godkendt under Paris-aftalen

Mejerigiganten Arla markedsfører en række mælkeprodukter som ”CO2-neutralt – kompenseret med klimakreditter”, hvilket har været udsat for stor kritik.

Til sit forsvar har Arla sagt, at drivhusgasser fra køer, lastbiler og mejerier bliver opsuget af skovprojekter i udlandet, og at skovprojekterne er godkendt under Paris-aftalen og dermed anerkendt af FN.

Men områderne, som Arla henviser til i udlandet, bliver i stigende grad bliver afskovet – enten på grund af skovbrande eller menneskelig fældning, skriver Politiken.

Kristian Eriknauer, vicepræsident i Arlas afdeling for bæredygtighed, siger nu til Politiken, at der var tale om en ”fortalelse”.

- Det er simpelthen en fortalelse fra min side, men det ændrer ikke ved vores syn på, at projekterne leverer som lovet, skriver han i en mail til avisen.

Arlas skovprojekter går i stedet under betegnelsen REDD+. De er dog blevet afvist til brug for klimakompensation af FN, fordi det er for usikkert, hvor meget de positivt bidrager til klimaet.

- Det er ikke et system til at generere klimakreditter, som kan bruges til at opnå klimamål. Der er for meget usikkerhed omkring den faktiske klimapåvirkning fra REDD+ projekter til, at de kan bruges som klimakreditter. Det er hovedårsagen til, at mange lande er imod at inkludere REDD+ i FN’s kommende marked for klimakompensation, siger Gilles Dufrasne.

Den svenske forbrugerombudsmand har trukket Arla i retten, da myndigheden mener, at Arla greenwasher en række øko-produkter ved at anprise dem som klimavenlige med teksten "netto-nul klimaaftryk". Ifølge Forbrugerombudsmanden kan Arla ikke bevise, at postulatet er korrekt.

Opdateret 29. nov 2021