Alle danskere kender Ø-mærket
Efter 25 år på danske økologiske fødevarer, er det velkendte røde økologimærke nu kendt hos samtlige forbrugere i Danmark. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som YouGov har udarbejdet for Miljø- og fødevareministeriet.
Godt 1.000 repræsentativt udvalgte forbrugere er blevet spurgt om deres kendskab til økologi. Ingen af de 1.000 adspurgte svarer, at de ’aldrig har hørt’ om Ø-mærket. 15 procent ’har hørt om, men kender næsten intet til’ mærket, mens 30 procent kender mærket ’virkelig godt’.
I 2014 blev der omsat for 6,2 mia. kr. økologiske fødevarer i detailhandlen. En vækst på 6 procent fra 2013-2014. Den økologiske markedsandel på 7,6 procent i detailhandlen er verdens højeste.
I 2016 er der afsat 40,5 mio. kroner til støtte til investeringer i moderne teknologi inden for økologien gennem landdistriktsprogrammet.