Salling Group udbygger forspring til Coop

Kæder 27. jan 2023 -
This describes the image
Salling Group er nomineret til revisorernes ansvarlighedspris. Arkivfoto: Henrik Frydkjær
  • For fem år siden var Coop klart større end Salling Group på det danske dagligvaremarked. Nu er rollerne byttet om, og Salling har øget forspringet i 2022.

Skrevet af: Søren Tougaard

Frem til 2018 hed markedslederen på det danske dagligvaremarked fortsat Coop, som det havde været tilfældet i årevis op igennem 00’erne og 10’erne. Ca. 3,5 procentpoint lød forspringet dengang på ned til den nærmeste konkurrent Salling Group.

Flere forandringer på markedet vendte dog op og ned på den duel.

I midten af 2017 overtog Salling Group 81 Kiwi-butikker, hvoraf ca. 40 senere endte med at blive indlemmet i Netto og en lille håndfuld blev ombygget til Føtex Food.

Året efter skrumpede Coop med mere end 70 butikker, da man først lukkede 10 tabsgivende Irma-butikker, 47 Fakta’er og 15 Lokal- og Dagli’Brugsen. Samtidig havde Kvickly ved udgangen af 2017 forladt Randers Storcenter, hvor Bilka siden august 2018 har drevet butik med stor succes.

Coops mange lukninger og Salling Groups Kiwi-konverteringer betød, at sidstnævnte ved udgangen af 2018 havde erobret markedsleder-positionen. Og den har været Salling Groups lige siden

Coop under 1000 butikker

I 2022 lykkedes det igen Salling Group med kæderne Netto, Bilka og Føtex at udbygge forspringet med en markedsandel på 35 pct., hvilket er ca. 4 procentpoint mere end Coop. Det viser de seneste markedstal fra Retail Institute Scandinavia.

Nedlukningen af Fakta og konverteringerne til Coop 365 discount endte med at koste 24 Coop-butikker livet sidste år. Hertil forsvandt over 10 Dagli’Brugsen, så Coop ved årsskiftet havde under 1000 butikker – 982 butikker ifølge Retail Institute Scandinavia.

Du kan se mere om udviklingen på det danske dagligvaremarked på vores plakat Danske Dagligvarekæder 2023, som du kan købe her:


Bestil plakat 

Abonnent

Ikke abonnent

 

Opdateret 27. jan 2023