Q8 lancerer nuggets og pølsehorn uden kød

Kæder 3. maj 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Q8
  • Forventningen er, at de plantebaserede produkter vil stå for 5 pct. af Q8’s samlede food-salg i 2024

Nu præsenterer Q8 et plantebaseret pølsehorn - Green Horn - og en ny udgave af de populære kyllingenuggets, Green Nuggets – produceret på planteprotein.

- Vi vil gerne give vores kunder muligheden for at vælge grønnere måltider. Derfor skal der være flere velsmagende plantebaserede produkter på vores servicestationer.  Vi sætter ind med grønne versioner af pølsehorn og nuggets, fordi det er nogle af de produkter, som vores kunder holder allermest af. Sidste år var pølsehorn et af vores mest sælgende produkter, så her kan en grøn variant virkelig gøre en forskel, siger Helle Skov, direktør for Q8 Servicestationer.

Forventningen er, at de grønne nuggets og andre plantebaserede produkter vil stå for 5 pct. af Q8’s samlede food-salg i 2024, og at det tal vil stige i årene efter.

Bag udviklingen af de grønne nuggets står selskabet Scandi Standard og Naturli’.

I november sidste år lancerede 7-Eleven sin plantebaserede franske hot dog, green dog. Det skete ligeledes i samarbejde med Naturli’.

Opdateret 3. maj 2021