Ny journalist på Dagligvarehandlen

Job 15. okt 2021 -
This describes the image
Foto: Heidi Mühlendorph
  • Flemming Effersøe bringer mange års erfaring fra dagligvarebranchen med sig

Mange opmærksomme brugere vil sikkert allerede have lagt mærke til, at der fra 1. oktober er kommet en ny journalist til på Dagligvarehandlens medier. Det er 58-årige Flemming Effersøe, som afløser Kristoffer Veggerby, der har fået et andet job.

Flemming er en af de journalister her i landet, der har beskæftiget sig med dagligvarer i længst tid, for han blev helt tilbage i 1995 ansat som journalist i det daværende FDB – nu Coop - som journalist. Siden fik han ansvaret for Coops koncern- og kædeblade.

Som kommunikationsmedarbejder i Bryggeriforeningen kom han tæt på flere af dagligvarehandlens store og små leverandører af drikkevarer.

Senest har Flemming i godt fem år været ansat hos DSK, De Samvirkende Købmænd, med ansvar for magasiner, nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier.

Flemming Effersøe er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, nu DMJX, i 1990.

Opdateret 18. okt 2021