Svag sommer for dagligvaresalget

Forbrugere 22. sep 2016 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand

Vækstproblemerne i dagligvarebutikkerne forsvandt ikke med sommeren. Tværtimod.

Nye tal for detailomsætningen fra Danmarks Statistik viser, at især august måned trækker ned i det samlede bilede med et dagligvaresalg, som lå 3,4 pct. under samme måned sidste år.

Set over alle tre sommermåneder, juni til og med august, er tilbagegangen mindre - med en omsætning, som er 0,8 pct. under samme periode i 2015, når man korrigerer for prisudviklingen.

For den samlede detailhandel ser det lidt bedre ud med en minimal vækst på 0,1 pct. i sommermånederne.

Der er også kommet nye tal for forbrugertilliden i september, som er faldet til det laveste niveau i tre år med en værdi 1,8 - mod 4,8 i august.

Udviklingen får flere økonomer til at rynke brynene.

- Samlet tegner dagens tal et dystert billede af det private forbrug her i 3. kvartal. Det er dog vigtigt at erindre, at det private forbrug faktisk er steget ganske meget siden 2014, så dansk økonomi befinder sig ikke længere i en klassisk forbrugskrise – men at det går fremad er jo ikke ensbetydende med, at der ikke fra tid til anden er bump på vejen, og meget tyder på, at 3. kvartal i år bliver et svagt kvartal for det private forbrug, siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?