Supermarkedernes popularitet er stigende

Forbrugere 1. apr 2019 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Discountbutikker er populære, men ifølge en ny rapport fra Nielsen, Shopper Trends 2019, har lidt færre danskere været i en discountbutik inden for de seneste fire uger, end tilfældet var for et år siden.

De, der handler i discountbutikker, gør det dog fortsat lige så ofte - nemlig i gennemsnit ti gange om måneden.

Frekvensen for, hvor ofte danskerne går i et supermarked, er til gengæld stigende. Den er steget til 8,8 gange om måneden fra 8,1 i 2014 og 2015.

Ifølge rapporten er antallet af supermarkeder steget med 10 i 2018, mens antallet af discountbutikker har været svagt faldende siden 2014. Sidstnævnte bliver dog større og større.

Kigger man på, hvilke parametre der er vigtige for forbrugerne, viser Shopper Trends-rapporten nedenstående i top 5:

- Personalet yder fremragende kundeservice

- Giver en god indkøbsoplevelse

- Butikken har alt, hvad jeg behøver

- Madvarer og dagligvarer har god værdi for pengene

- Behageligt butiksmiljø

"Danskerne differentierer stadig deres indkøb mellem discount og super-/hypermarkeder, selvom discountkanalen forsøger at vinde ind på supermarkedernes domæner. Supermarkederne svarer offensivt tilbage med prisnedsættelser og priskommunikation," lyder det fra Rasmus H. Sarauw-Nielsen, Retail Analytics and MarComm Nordic Leader i Nielsen.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?