Syv varer står for næsten 50 pct. af de totale omkostninger, som er forbundet med svindet i en dagligvarebutiks frugt og grøntafdeling. Madspildet.

Ifølge ny svensk forskning er de syv varer bananer, salat, tomat, æbler, paprika, pærer og druer.

- Det, vi ville undersøge, var, hvor meget håndteringen af frugt og grønt i dagligvarebutikkerne betyder for madspildet, siger den hovedansvarlige for undersøgelsen, Lisa Mattsson, der er doktorand i miljø- og energisystemer ved Vipp Forskarskola på Karlstad Universitet.

Forskningsprojektet, som har stået på i cirka tre år, har analyseret tre store butikkers madsvind ud fra kriterierne, vægt, omkostning og klimapåvirkning.

Majoriteten af omkostningerne, 85 pct., ligger i produkternes indkøbspris. Prisen for tømning, affaldshåndtering og borttransport står for 6 pct. Arbejdstiden, som butikkens personale bruger på at fjerne og gøre rent efter skadede og overmodne produkter fra hylder og bakker og på at registrere svindet og smide produkterne ud, står for de sidste 9 pct. af de totale omkostninger.

Den konklusion, som forskerne er kommet frem til, viser, at hvis butikkerne fordobler den tid, som personalet bruger på at arbejde målrettet med at reducere svindet, vil den øgede omkostning til merarbejdet svare til, hvad 10 pct. af svindet i frugt og grønt koster.

- Her er der et betydeligt potentiale for at sænke butikkens omkostninger ved at øge personalets indsats og ad den vej mere effektivt kunne mindske svindet, siger Lisa Mattson.

Et eksempel på en bedre måde at håndtere frugten på er ifølge Lisa Mattsson at lægge æblerne på plads manuelt i stedet for at hælde dem ud af kasse.

- Den slags håndtering giver et betydeligt lavere svind, siger hun.

Øg personalet

Den frugt, som forårsager det største svind målt i vægt, er bananen.

- Banan udgør 10 pct. af totalvægten for madsvind i frugt og grønt. Én forklaring er, at bananer står for et stort salg, men set ud fra et forbrugerperspektiv er banan også en særdeles følsom vare, og mange forbrugere fravælger bananer, så snart der er bare den mindste lille brune plet på.

- I Sverige er omkostningen for en butik ved at smide 100 kilo bananer ud 1079 svenske kr. (819 kr., red.) - og så er indkøbspris, personaleomkostninger og affaldshåndtering indregnet. At smide 100 kilo salat ud koster 6197 svenske kr. (4706 kr.), fortæller Lisa Mattsson.

Når det udelukkende handler om omkostningerne i kroner og øre, toppes madsvindslisten af fersk salat, som i undersøgelsen har vist sig at stå for 17 pct. af de totale økonomiske omkostninger.

- Salaten stikker af, og det kan skyldes, at når salaten er skyllet og emballeret, så skal den mærkes med en bedst førdato. Derfor må butikspersonalet jævnligt sortere den salat fra, som nærmer sig bedst før-datoen. Desuden findes der et bredt udbud af salater, en butik kan have op mod 50 forskellige, og det kræver store personaleressourcer, men også faglig viden, når man skal fjerne forskellige slags salat, der er ved at nærme sig udløbsdatoen, forklarer Lisa Mattsson.

Mangel på viden

I undersøgelsen indgår 81 forskellige produkter indenfor frugt og grønt. Hvilke produkter genererer mindst madspild?

-Af de produkter, som holder en høj omsætning, er det kartofler, appelsiner, klementiner og løg. Det er robuste produkter med skal og en længere holdbarhed.

De seneste ti års tid er frugt- og grøntudbuddet i Sverige svulmet op, og det har gjort det vanskeligere for købmænd og butikschefer at vurdere efterspørgslen og bestille de rigtige mængder hjem.

- Der er sjældent tid til analysere forløbet omkring en ny vare i sortimentet, og mange har ikke den nødvendige viden om interesse og efterspørgsel. Mangelen på viden i butikken kan også føre til større spild.

- Desværre ved forbrugerne ikke altid, hvordan man kan se, om et produkt er modent eller ej. Et typisk eksempel på det er avocadoen. Det gælder også visse mere eksotiske produkter som granatæbler. Her burde butikkerne blive bedre til at informere og oplyse for at forhindre madspild. Informationskampagner leder som regel til et mindsket svind,
siger Lisa Mattson.

Emballagen spiller med

Hun tror, at den voksende interesse for madspild i samfundet øger butikkernes engagement i spørgsmålet.

- Der er en helt anden interesse fra butikkerne om emnet i dag, end da jeg begyndte undersøgelsen i 2013.

Emballage kan i sig selv have en positiv effekt på holdbarheden af visse varer i frugt og grøntafdelingen.

- Eksempelvis har studier vist, at spildet bliver reduceret med 75 pct., hvis vindruer bliver solgt i hård plastemballage - sammenlignet med salget i løsvægt. Den ekstra totalomkostning, når man medregner emballage, energibelastning mv., bliver den sammenhæng lille i sammenligning med, hvad det koster at smide vindruerne ud som madspild, siger Lisa Mattsson.

Forskningen om madspild fortsætter, og den næste opgave for Lisa Mattsson og hendes kolleger bliver at undersøge de bagvedliggende faktorer, som forårsager spildet.

Vigtigt samarbejde

Magnus Nikkarinen er erhvervspolitisk ansvarlig hos brancheorganisationen Svensk Dagligvaruhandel.

- Sammenlignet med mange andre spørgsmål med kobling til miljø og holdbarhed er aktiviteter mod madspild lettere at kommunikere ud. Butikkerne kan desuden påvirke forbrugerne med henblik på at mindske madspildet, mener Magnus Nikkarinen.

Han fortsætter:

-Interessen i branchen for at bekæmpe madsvind er stor og voksende. Desuden er det et brancheoverskridende spørgs-mål, og det indebærer at forskellige aktører samarbejder og trækker i samme retning, ikke mindst fordi det store økonomiske potentiale trækker helt på linje med den miljøgevinst, der er i at mindske spildet. Det er vigtigt at samarbejde bredt for at mindske madspild, mener Magnus Nikkarinen.