Dansk Retursystem kan måle sin succes på flere måder, men den mest oplagte er at se på danskernes lyst til at aflevere de tomme plastflasker og dåser med pant.

Mængden af returemballage steg igen i 2016, og Dansk Retursystem må regne med, at mængderne vil fortsætte med at stige i de kommende år. Udfordringen ventes endda at blive betydeligt større, når og hvis der indføres dåsepant i grænsehandlen ved den dansk-tyske grænse.

Der er derfor brug for at tænke alternative løsninger til det eksisterende retursystem, siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.

– Vi har i længere tid arbejdet med at finde nye måder at aflevere pant på, siger han.

To spor

Siden 2012 har man testet pantstationer, der er opført 12 forskellige steder i landet. Dansk Retursystem har dog besluttet ikke at udbygge nettet af pantstationer.

– Vi taler i dag om to spor. Det ene spor er den situation, hvor en kunde har relativt mange emballager. Vi arbejder meget på at finde løsninger til de mennesker, der har rigtig meget emballage. Det kan godt være trættende både for den, der skal aflevere det, og for de kunder, der står bagved. Vi arbejder desuden med Københavns Kommune om at udvikle en løsning til forbrugere med mange emballager som f.eks. flaskesamlere.

– Det andet spor er, hvis e-handel får en større betydning i fremtiden, for så skal vi finde en løsning til den type forbrug. Samlet set taler vi altså om at lave supplerende løsninger til det eksisterende pantsystemer, hvor de fleste forbrugere i dag afleverer deres tomme em-ballager i returautomaten i en butik, siger Lars Krejberg Petersen.

Hertil kommer den helt store udfordring, nemlig pant på dåser fra grænsehandlen, der lurer ude i horisonten. Lars Krejberg Petersen siger, at Dansk Retursystem står over for en ny og stor opgave, når der bliver indført pant i grænsebutikkerne.