Regeringen: De ældre skal have særlige åbningstider
Åbne timer i supermarkeder, hvor kun ældre må handle, kan blive en del af en corona-hjælpepakke for de ældre.
Det er i hvert fald en del af regeringens forslag, skriver Altinget.
Socialdemokraternes ældreordfører, Birgitte Vind, understreger dog over for mediet, at forslaget kun er én af mange idéer.
Ideen støttes af SF.
"Supermarkedet er jo et sted, hvor man er i højrisiko og helt uforvarende risikerer at påføre sig selv smitte. Det er en spændende tanke, og det er godt, at vi får de kreative løsninger på bordet lige nu," siger Kirsten Normann Andersen, der er ældreordfører for SF, til Altinget.
Aftaleudkastet blev ifølge Altinget lagt på bordet tirsdag aften, og partierne er nu gået i tænkeboks forud for et nyt møde i aften, 30. april.
Kort efter at statsministeren havde lukket landet ned, reklamerede til discountbutikker i Hillerød med, at de ville holde åbent for de ældre. Men det stoppe kædeledelserne.