Otte procent vil betale med mobilen

Forbrugere 2. okt 2015 -
This describes the image

Under 1 pct. af forbrugerne benytter i dag kontaktløse kort og mobilbetaling, når de køber dagligvarer. Og selv om dagligvarehandlen er i front, når det drejer sig om at tilbyde kunderne muligheden for at benytte de nye betalingsformer, ville flere kunder gerne have muligheden.

En undersøgelse, som Kundepanelet har foretaget for Dansk Handelsblad på forbrugersitet Tilbudsugen.dk, viser, at 7 pct. ville benytte kontaktløse kort, mens 8 pct. kunne tænke sig at bruge MobilePay eller Swipp, hvis valget var frit i supermarkeder og discountbutikker.

Til sammenligning ville knap 16 pct. bruge kontanter og syv ud af ti ville bruge dankort eller kreditkort.

Næsten havdelen af forbrugerne ser sikkerheden som det vigtigste, mens 6 pct. lægger vægt på, at det skal være nemt. Knap hver femte siger, at de lægger forskellig vægt på sikkerhed og nemhed afhængig af størrelsen på det beløb, de skal betale.

Forbrugerne lægger også vægt på at betalingen skal være gebyrfri.

Kundepanelet har i ugerne 38 og 39 spurgt 1690 forbrugere, repræsentativt fordelt på de danske regioner, om deres adfærd i forhold til forskellige betalingsformer.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?