NærKøb lancerer nyt website

Forbrugere 14. mar 2019 -
This describes the image

NærKøb består af 310 forskellige butikker med meget forskellige placeringer, varierede sortimenter og forskellige kundegrupper, og det er bare en af årsagerne til, at NærKøb ser det som en nødvendighed at være mere synlig online.

Nu introducerer NærKøb sit nye website, der både henvender sig til kunder og til potentielle medlemmer af kæden.

- Let tilgængelighed til information omkring koncepter, leverandøraftaler og mange af de øvrige medlemsfordele er vitalt for kæden. Vi er fire mand på kædekontoret til at servicere over 310 butikker. Det stiller store krav til at generel konceptinformationer, nyhedsbreve, skilteprogrammer, leverandøraftaler osv. kan tilgås af den enkelte butik uden besvær. Det er siden med til at løse, siger adm. direktør Jens O. Bylling Jensen.

Han har tidligere fortalt Dansk Handelsblad, at kæden vil stille en platform til rådighed for butikkerne, så de kan sælge varer online.

Læs også: Nærkøb vil styrke sine butikker med lokal nethandel

Klar til onlinehandel

- Vi kan i den grad mærke, at forbrugeren er blevet digital. Beslutningsprocesserne og købsadfærden går i den grad hånd i hånd med den digitale udvikling. Convenience-begrebet er ikke længere, at man kan købe en fransk hotdog eller bake-off brød i butikken i stueetagen eller lige om hjørnet. Det er meget mere. I dag handler det om, hvordan jeg som forbruger får den franske hot-dog og sodavand samt to poser chips leveret, når jeg har behov for det. Den transformation er NærKøb i fuld gang med, hvor tilgængeligheden online er et vigtigt skridt. Rejsen er langt fra slut - den er kun lige begyndt, siger partner i Lynge Olsen Group, der har udviklet websitet, Mads Laursen.

Opdateret 10. nov 2020