Ministerie uddeler 5,6 mio. kroner til madspildsprojekter

Forbrugere 3. nov 2016 -
This describes the image
Madspild er blandt emnerne på det årlige World Food Summit Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Miljø- og Fødevareministeriet uddeler 5,6 mio. kroner til 13 nye projekter, der skal være med til at mindske danskernes madspild i alle led fra jord til bord.

 

- 700.000 tons mad, som kunne være spist, kasseres hvert år i Danmark. Jeg ønsker derfor nogle redskaber til at håndtere dette store problem i alle led af fødevarekæden. Nu hjælper vi 13 nye projekter på vej, som forhåbentlig vil gøre et mærkbart indhug i Danmarks madspild, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Green Network er blandt de virksomheder, som har fået tilskud. Virksomheden vil udvikle en sensorteknologi, som kan fortælle hvor frisk mælken eller rugbrødet er.

Derudover har blandt andre Teknologisk Institut, Stop Spild Af Mad, Forbrugerrådet Tænk, Studenterhusfonden og Dansk Folkehjælp fået tilskud gennem puljen.

 

Opdateret 10. nov 2020