Markeder fyldt med oplevelser

Forbrugere 21. sep 2016 -
This describes the image
Foto: Henrik Denman
Skrevet af: Henrik Denman

Det er fredag eftermiddag, og folk kommer i en lind strøm til Torvehallerne på Israels Plads i det centrale København. Torvehallerne fylder i år fem år, og i den periode er det lykkedes at gøre de to haller med boder og et marked mellem hallerne til en succes.

Ifølge tal fra Torvehallerne besøgte 5,5 mio. gæster sidste år de to haller og markedsområdet mellem dem, og tallet stiger hvert år. Til gengæld tyder meget på, at det ikke er lykkedes at føre den oprindelige vision om Torvehallerne ud i livet, nemlig som et dagligt indkøbssted af fødevarer fra stadeholdere – i stil med de markeder, man kender fra det sydlige Europa.

Kun en ud af 10 kunder besøger Torvehallerne en-to gange om ugen, viser de markedsundersøgelser, Torvehallerne selv gennemfører. Fire ud af 10 kommer der en-tre gange om måneden.

Cafeer og boder

I de første fem år har Torvehallerne fundet sin egen form og udviklet sig til en blanding af tre typer stader: Dels hvor man kan købe råvarer, dels stader hvor man kan købe retter, der er tilvirket, og hvor noget er lavet for kunden, mens man selv skal hjem og lave resten, og dels takeaway og street food.

Det er i dag en festlig blanding af cafeer og barer og fødevarebutikker med kød, fisk og brød i høj kvalitet og specialbutikker med f.eks. et imponerende udvalg af te, hjemmesyltede oliven, fine honningskager fra Christiansfeld, oste både fra udlandet og danske Unika og franske fristelser og mellem de to haller to grønthandlere.

Torvehallerne fik aldrig udviklet sig til et marked, for det er for dyrt, og spørger man stadeholderne, ligger salget især fredag-lørdag. Men Torvehallerne tilbyder så meget andet – det er blevet ”et fødevareoplevelsesteater”, som det blev omtalt i en avis for nylig.

[gallery ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvQWt0dWVsdF9Ub3J2ZWhhbGxlcm5lLTUuanBnIiwidGl0bGUiOiJha3R1ZWx0X3RvcnZlaGFsbGVybmUtNSIsImNhcHRpb24iOiIiLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvQWt0dWVsdF9Ub3J2ZWhhbGxlcm5lLTMuanBnIiwidGl0bGUiOiJha3R1ZWx0X3RvcnZlaGFsbGVybmUtMyIsImNhcHRpb24iOiIiLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvQWt0dWVsdF9Ub3J2ZWhhbGxlcm5lLTIuanBnIiwidGl0bGUiOiJha3R1ZWx0X3RvcnZlaGFsbGVybmUtMiIsImNhcHRpb24iOiIiLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9,eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvZGhibGFkLmRrXC93cC1jb250ZW50XC91cGxvYWRzXC8yMDE2XC8wOVwvQWt0dWVsdF9Ub3J2ZWhhbGxlcm5lLTEuanBnIiwidGl0bGUiOiJha3R1ZWx0X3RvcnZlaGFsbGVybmUtMSIsImNhcHRpb24iOiJGb3RvOzogSGVucmlrIERlbm1hbiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0="]

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?