Betal med et smil. Hvilken erhvervsdrivende ser ikke gerne sine kunder betale for deres varer med et smil? I Kina har det at betale med et smil dog også en ganske anden og mere praktisk betydning.

- I Alibabas dagligvarekæde Hema (udtales: ”Høma”) skal kunderne betale med koncernens mobilbetalingsapp Alipay, der benyttes af 6-700 mio. kinesere. Via appen benytter Hema teknologien ansigtsgenkendelse, og kunden skal bare kigge i et kamera ved indgangen for at blive registreret. Når hun forlader butikken med sine varer, kigger hun igen i kameraet, og så har hun også betalt, fortæller Christina Boutrup.

Hun er journalist, Kina-ekspert og bogaktuel med ”Den store tech-revolution”, hvor hun beskriver de store teknologiske fremskridt, der sker i Kina lige nu.

Fremskridt, som også den danske detailhandel kan få glæde af.

- Kina er et vindue til fremtiden, når det kommer til den digitale udvikling. Noget er helt sikkert for vildt for danskerne – ikke mindst fordi EU’s GDPR-regler om registrering og opbevaring af data er betydeligt skrappere end lovgivningen i Kina. Men andet vil vi komme til at se i forskellige afskygninger, siger Christina Boutrup, der har fulgt Kinas udvikling tæt i 14 år, blandt andet som korrespondent og i radio- og tv-programmer.

Individuelle priser på hyldeforkanten

Kinas store byer er spækket med kameraer, der bruges til alt lige fra trafikregulering og opsporing af kriminelle til overvågning af borgerne. Det betyder, at kineserne er vant til at blive filmet, hvor de end færdes.

- Kameraer kan også bruges til at tracke kundens vej gennem butikken, mens ansigtsgenkendelse registrerer hendes følelser og reaktioner ved de forskellige reoler og udstillinger. Hvor dvæler kunden, og hvad får forbrugeren til at se glad ud? Resultaterne kan bl.a. udnyttes til at beslutte, hvordan butikken skal bygges op, siger Christina Boutrup.

Ansigtsgenkendelsen benyttes også til individuel pricing – eller personlige tilbud, som nogle af de danske detailkæder i dag giver deres kunder via mail eller en medlemsapp a la Coops app. I Kina behøver kunden ingen mail

- Når en kunde genkendes, mens hun kigger på en given vare, skifter prisen op eller ned afhængig af den givne kundes tidligere køb og interesse for varen. Måske har hun også søgt efter varen på nettet. Selv om meget i bl.a. Hema foregår digitalt, er der masser af personale.

- De pakker varer til de kunder, der har bestilt via nettet. Bor man i en radius af tre km, kan man få sine varer på 30 minutter. Det benytter mange til frokost. Andre sidder i butikken og spiser, for i butikken er også en integreret foodhall. Man kan også at få de varer, man selv har samlet, bragt hjem.

Christina Boutrup mener, at en af kinesernes styrker er, at de ikke er bange for at prøve noget af.

- De tester i virkeligheden, før de er sikre på, at en ting fungerer helt som den skal. De lytter til kundernes feedback, og det gør de i døgndrift. Nogle steder modtages feedback af chatbots, et computerprogram, der kan kommunikere med kunderne via lyd eller tekst, fortæller hun.

Den glemte QR-kode

På hyldeforkanten - eller i nogle tilfælde integreret i brandets logo - er også en QR-kode. Den blev aldrig rigtig populær i Danmark, men det kan ifølge Christina Boutrup ændre sig.

- Kineserne er utroligt mistænksomme og kritiske, når det kommer til fødevarer, fordi de har været igennem adskillige fødevareskandaler – endda med dødelig udgang. De kan godt lide at handle på nettet, fordi de der kan undersøge, hvor en vare kommer fra, og hvad den indeholder. En sammensmeltning mellem de fysiske butikker og onlinehandlen indebærer bl.a., at kunden via en QR-kode på varen eller en hyldeforkant kan læse sig frem til de samme vigtige oplysninger om varen, som hun ellers ville gøre via nettet.

Christina Boutrup mener, at danskerne er mindre kritiske over for indholdet i det, de spiser. I hvert fald når man sammenligner med kineserne.

- Men der er et stigende behov også i Danmark for at kende hele fødekæden, og samtidig er det en effektiv måde til at udvide oplevelsen i de fysiske butikker. Jeg er overbevist om, at QR-koderne også får sit gennembrud i Danmark.

Oplysningerne om fødevarernes vej fra producent til butik ligger ofte i blockchains, der er en sammenhængende kæde af oplysninger, der ikke kan brydes.

Blockchains bruges for at sikre troværdige oplysninger og undgå svindel med bl.a. fødevarer.

- Da Kina udgør et stort marked for Danmark også, vil vi efterhånden se blockchains brugt i den danske produktion også.

Mersalg via QR-koden

Via QR-koden får kunden også inspiration til merkøb. Varer, der passer sammen med det, hun allerede har købt, popper op. Det kan være alt fra tøj og sko i modebutikken til ingredienser til en given opskrift i supermarkedet.

- QR-koder er en del af hverdagen, og QR-læseren er en integreret del af deres kinesiske mobiltelefoner. Det er nu også er tilfældet med de nyeste iPhones, der også er rettet mod det kinesiske marked.

Mens man står og kigger på en stor outdoorreklame, kommer QR-koden glidende ned over skærmen, og straks scanner kineserne den, siger Christina Boutrup og tilføjer, at de scanner QR-koder konstant og overalt.

- Pop-up-shops er meget almindelige, og her er det også QR-koden, der fortæller kunden om brandet – og måske giver hende en voucher på et godt tilbud.

Christina Boutrup beskriver en pop up-shop i Kina som et virtuelt udstillingsvindue uden personale.

Når kineserne i højere grad har taget netop QR-koden til sig, skyldes det også, at det er via en QR-kode, at de forbinder sig med hinanden på det sociale medie WeChat.

- WeChat kan danske virksomheder på mange måder lære noget af. Appen er ejet af gamingvirksomheden Tencent, der også ejer en del af Alibabas store konkurrent JD.com. Man bruger appen både privat og til faglige chats i forbindelse med arbejdet, siger Kina-eksperten.

Den sjove app

Man kan også handle på adskillige platforme – enten direkte via WeChat eller via miniprogrammer, der er integreret i WeChat. Appen indeholder også betalingstjenesten WeChatPay.

- Appen bærer præg af at være ejet af en gamingvirksomhed, der formår at gøre det sjovt at handle. Eksempelvis kan man vinde penge ved at ryste sin telefon på et bestemt tidspunkt.

Præmierne kommer i appen i en rød kuvert. Den er i sin fysiske form kendt som den måde, hvorpå man giver hinanden pengegaver til nytår. Man kan nu også via betalingsappen sende hinanden røde penge-kuverter, der kommer som en del af et Pokemon-lignende spil.

- Når man har købt en vare via appen, kan man fortælle andre om den. De, der ser den, kan klikke på varen og købe samme sted – eller bestille bord på den restaurant, jeg roser. I Danmark skal noget sådan ske via en anden app eller et website, hvilket er betydeligt mindre oplagt, siger Christina Boutrup.

Hun tilføjer, at nogle apps tilbyder billigere priser eller måske endda en gratis vare, hvis man skaffer flere købere, og det hele sker i samme app. På den måde er kinesiske virksomheder langt fremme med ”social shopping”.

Alibaba har for nylig lanceret en særlig platform for ældre brugere med en indbygget chatfunktion, så eksempelvis faren på landet kan snakke med sin datter i byen, mens de kigger på varer på Taobao.

Faren udpeger de produkter, som han har brug for, og datteren bestiller og betaler. Det hele foregår i samme app. Christina Boutrup mener, at den danske kæde eller koncern, der formår at samle alt i en superapp, der samtidig er sjov at bruge, vil vinde.

- Men vi skal nok også regne med, at de kinesiske apps kommer ind på det danske marked. Lige nu tester Tencent WeChat i Malaysia, hvor der er mange kinesere, siger hun.