Kæders krav skaber øget madspild

Forbrugere 28. apr 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Kædernes krav til dagligvarernes holdbarhed gør det vanskeligt for leverandørerne at styre produktionen af varer. Samtidig fører de stramme krav i samhandlen til unødigt madspild, mener brancheorganisationen Dagligvareleverandørerne (DLF).

DLF lægger op til, at kæderne ændrer på kravene til varernes restholdbarhed. Ifølge DLF bør man gå ind i hver kategori og produktgruppe og se på produkternes reelle holdbarhedstid og hvor lang tid, de har tilbage.

– Der har udviklet sig en branchestandard, der ikke er hensigtsmæssig, og som skaber madspild. Det er vigtigt, at man tager en samlet værdikædebetragtning og ikke kun fokuserer på enkelte dele af værdikæden med risiko for, at man skubber problemet over i andre dele af værdikæden, siger Niels Jensen, direktør i DLF.

Holdbarhed

Ca. 70 pct. af et produkts levetid skal være til rådighed for grossisten eller kæden, elles modtages det ikke.

Det oplever leverandørerne som et stort problem. Faktisk siger 60 pct. af leverandørerne, at der aldrig tages hensyn til restholdbarheden.

Når kæderne stiller krav om en restholdbarhed på typisk 70 pct., betyder det, at kæderne vil kunne råde over varerne i 70 pct. af varernes levetid. En vare, som kan holde sig i 20 måneder, skal således være afsat til en butik senest fem måneder fra produktionsdatoen, ellers står leverandøren typisk med et usælgeligt produkt.

– Vi er alle sammen interesserede i, at vi skal have en effektiv værdikæde, så vi kan tilbyde forbrugerne nogle friske produkter. Problemet er, at når man skærper kravene til restholdbarheden, er der en stor risiko for, at der nogle produkter, der ikke kan komme ind i værdikæden på normal vis. Det kan ikke være rigtigt, at et produkt, der har 14 måneder til sidste salgsdato, pludselig defineres som et produkt, der ikke kan anvendes.

Bedre forecast

DLF ønsker, at man i branchen bliver bedre til at skabe et effektivt samarbejde om forecast om forventningerne til afsætningen.

– Man skal blive bedre til at dele forecast. Der er behov for en mere struktureret udveksling af forecastdata, så informationen om forventninger til afsætningen kan flyde let og effektivt mellem den enkelte leverandør og detaillisten. Et styrket fokus på mere præcision i forecast vil kunne bidrage til reduceret madspild og samtidig reducere antallet af udsolgt situationer i butikkerne, siger Niels Jensen.

Leverandørerne oplever, at de stramme regler resulterer i madspild, og samtidig oplever forbrugerne en stor grad af udsolgt situationer, når de går på indkøb. Det betyder skuffede forbrugere og ofte tabt omsætning for både kæde og leverandør.

DLF har startet en indledende dialog om muligheden for at etablere et pilotprojekt på området.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Kæderne kan med bedre forecast være med til at mindske madspild og undgå udsolgt situationer.

Foto: Henrik Frydkjær

Opdateret 10. nov 2020