Hver fjerde køber færdigretter i supermarkedet
Mulighederne for at få helt eller delvist ”hjælp” til produktionen af dagens måltider er øget de seneste år. Dagligvarebranchen har den seneste tid tilbudt kunderne et større udvalg af helt færdige middagsretter, og vaskede og snittede grøntsager eller forstegt kød til det hurtige måltid er også kommet i køledisken.
Men nogle forbrugere henter aftensmaden andre steder end i supermarkedet. Dansk Han-delsblad har via Kundepanelet spurgt knap 1000 forbrugere om deres madvaner.
Hver fjerde køber en færdigret, der bare skal varmes, cirka en gang om måneden. Fire ud af ti vælger i så fald en takeaway-restaurant, et pizzeria eller måske arbejdspladsens kantine, mens hver fjerde køber den i supermarkedet.
Prisen for en færdigret svinger, og det samme gør holdningen til, hvor meget forbrugerne vil betale per person. Men lysten til at betale lidt mere for at slippe for at lave mad er øget, siden Dansk Handelsblad via Kundepanelet i januar 2016 spurgte forbrugerne om, hvor meget en færdigret måtte koste.
Supermarkedet skal være billigere
Godt hver tredje (34 pct.) er i dag villig til at betale mellem 31 og 50 kroner. I 2016 sagde knap hver tredje (29 pct.) ja til at betale op mod 50 kr.
Mens knap hver femte i dag vil betale mellem 51 og 75 kroner, svarede kun 8 pct. den gang, at de var villige betale op til 60 kr. for en portion færdig mad, mens kun 2 pct. ville betale 70 kroner.
I 2016 blev forbrugerne dog helt konkret spurgt om prisen på en færdigret i supermarkedet, mens de denne gang tager stilling til det at købe mad med hjem fra enten et supermarked eller et spisested, og kun 8 pct. er villig til at betale den samme pris, når de henter maden i et supermarked. For 36 pct. gælder det, at de i nogen grad er villig til at betale det samme, mens 35 pct. kun er det i mindre grad. Godt hver femte afviser at give den samme pris i supermarkedet.
Når maden købes som en helt færdig ret ude, er de vigtigste parametre, at pris og kvalitet hænger sammen (61 pct.), at smagen er god (67 pct.). Fire ud af ti lægger vægt på, at maden skal være sund, mens det for hver tredje er vigtigt, at det er nemt.
Laver maden selv
Hjælp til aftensmaden kan også være at købe marineret eller forstegt kød eller grøntsager, der er vasket og snittet. Hver femte af de adspurgte køber cirka en gang om ugen råvarer, der på den ene eller anden måde er tilberedt. Knap fire ud af ti siger, at de aldrig køber den slags råvarer.
Nogle forbrugere fravælger helt at tage besværet med at spise derhjemme. Knap hver tredje af de adspurgte går ud og spiser – eller spiser i kantinen - cirka en gang om måneden.
Knap seks ud af ti fortæller, at de aldrig spiser ude, og der er da også fortsat mange, der selv laver maden fra bunden stort set hver dag.
Halvdelen af de adspurgte svarer, at de 6-7 gange om ugen laver deres aftensmad fra bunden, mens knap hver tredje gør det 4-5 gange om ugen. 5 pct. laver aldrig maden helt fra bunden selv.
KUNDEPANELET
954 har svaret på Kundepanelets spørgsmål i uge 11
- 30 pct. laver aftensmaden fra bunden 4-5 dage om ugen,
mens 49 pct. gør det 6-7 dage om ugen
- 13 pct. køber en færdigret ca. en gang om ugen,
mens 25 pct. gør det ca. én gang om måneden. 48 pct. gør det sjældent eller aldrig
- 25 pct. køber oftest færdigretter i supermarkedet, 4 pct. vælger discountbutikken, 41
pct. køber den på en cafe, et pizzeria, i en restaurant eller på en grillbar. 26 pct. køber aldrig
en færdigret
- 57 pct. spiser sjældent eller aldrig ude, mens 32 pct. spiser ude en gang om måneden
- 67 pct. siger, at det vigtigste ved valget af færdigret er, at smagen er god. 61 pct. forventer,
at pris og kvalitet hænger sammen. For 32 pct. er det afgørende, at det er nemt
- 19 pct. vil højst betale 20-30 kroner for en færdigret. 34 pct. vil betale 31-50 kroner,
mens 6 pct. vil betale 76-100 kr. For 10 pct. er prisen ikke afgørende
- 11 pct. køber delvist tilberedte råvarer fl ere gange om ugen,
mens 21 pct. gør det ca. en gang om ugen, og 16 pct. én gang om måneden
Dansk Handelsblad vil i en artikelserie sætte fokus på kampen om måltidsmarkedet, hvor især to spørgsmål står helt centralt:
Hvilke måltidsløsninger efterspørger danskerne, og hvorfor går de i stigende grad uden om dagligvarehandlen for at købe aftensmaden?
Og hvor kan dagligvarebutikkerne – både supermarkeder og discountbutikker – sætte ind for at få en større bid af det milliardstore takeaway-marked?