Dyt, dyyt, dyt.

Lyden af millioner af scootere høres det meste af døgnet overalt i Vietnam.

På landet overdøves de ind i mellem af hundeglam eller hanegal, mens lyden af de meget tætkørende motorkøretøjer er altdominerende i byerne.

Scooteren er familiens transportmiddel, og en familie på fire ses ofte på samme køretøj.

Scooteren bruges – ligesom cyklen, som den i stigende grad afløser – også til at fragte blandt andet fødevarer fra marken til markedet eller andre salgssteder – eller slet og ret som butik.

For mens mad på farten og streetfood er hot i Danmark i øjeblikket, er begge dele en del af den vietnamesiske kultur og har været det i århundreder.

Nu kæmper internationale kæder som 7-Eleven, der åbnede sin første vietnamesiske butik i sommer, Circle K, der har rigtigt mange små butikker, og andre mere lokale kæder, for at få en bid af kagen ved at trække gadekøkkenet ind i butikken.

For 15-20.000 dong, svarerende til fire til seks kroner, kan man købe et en portion phò, risnudelsuppe, med lidt kød og grønt på et hvert gadehjørne. (Lønnen er til sammenligning mellem 1,5 og 3 mio. dong om måneden på et hotel).

Men der er også hårdkogte æg, sandwich, grillede spyd med kødboller eller tofu, søde kartofler, stegte bananer og majs eller grillede fisk, blæksprutter, forårsruller og skaldyr på menuen i de mange gadekøkkener, der enten er installeret direkte på jorden eller på en cykel, en scooter eller trækvogn.

Kan mærke på varen på markedet

Mange spiser ude eller tager mad med på arbejde fra gadekøkkenet, men selv om maden er billig, er det ikke alle der har råd.

- Det er kun de dovne, der køber maden færdig. Den er dyrere, og når vi laver den selv, kan vi købe mad til hele dagen for 5.000 dong per person, fortæller 28-årige Nhi.

Hun bor sammen med sine forældre, søskende og deres familier. Familien lever af landbrug.

Nhi køber til gengæld altid råvarerne på markederne, som rigtigt mange vietnamesere fortsat gør. En lille del af handlen er rykket ind i butikkerne, men der er langt mellem supermarkeder, som vi kender dem i Vesten – og det kun i de større byer.

- Det virker tåbeligt, hvis vi først sælger vores landbrugsprodukter til supermarkedet og så køber dem igen, siger Nhi.

En lidt ældre vietnamesisk mand forklarer, at de fleste værdsætter at se og røre ved varerne på markedet.

- I supermarkedet er det hele pakket ind,så ved man ikke, hvad man får med hjem, siger han.

Prisen skulle være stort set den samme.

Spiser alt fra dyret

Om kødet fra gadekøkkenet kommer fra høne, kat eller hund vides ikke nødvendighed med bestemthed. Alle dyr kan nemlig sælges og spises – også familiens hund eller de mange rotter, hvis åbenlyse tilstedeværelse på markederne ikke ser ud til at genere nogen.

Og alt ryger med i gryden – både fødder, hale, ører og indmad. Spørger man en vietnameser, om de spiser hunde, er svaret ikke bare ja eller nej.

Dem, der kan tale engelsk, ved godt, at det ikke er populært blandt turisterne at sige ja. På den anden side vil det være løgn at benægte, at i hvert fald nogle vietnamesere spiser dyret, der i dag også er kæledyr – ikke mindst blandt de yngste og mere velstillede vietnamesere.

I den nordlige del af landet er hundekød en specialitet – ikke mindst blandt de ældste.

Der er hunde overalt, og selv om de fleste formentlig har en ejer, bliver de ikke neutraliseret. Det betyder hundehvalpe en masse, og ikke mindst på landet går både voksne og hvalpe løse rundt.

Det må ind i mellem betyde en trafikdræbte hunde – og man kasserer ikke bare godt kød. Måske spiser man ikke sin egen afdøde hund, men så kan den sælges. Og man går ikke af vejen for at spise et dyr, der er død af sygdom, en ulykke eller bare af alderdom.

- Hvordan ved man, hvad dyret er død af, spørger Nhi, da jeg fortæller, at vi i Danmark kun spiser dyr, der er slagtet for at skulle spises.

Hun er ikke vant til den megen fødevarekontrol, hvilken da også ses på markedet, hvor fluer og andre insekter har frit spil, da kød og fisk ligger frit fremme på borde eller på et tæppe eller en avis på jorden – også selv om temperaturen nærmer sig 30 grader.

Sammen med de løse hunde går også både vandbøfler og høns med kyllinger rundt og nyder friheden. Friheden er dog ikke nødvendigvis et udtryk for dyrevelfærd. Når først dyret er udset til salg eller føde, er det slut med barmhjertigheden. Så står høns og ænder tæt sammen i bure i timevis på markedet – og ofte uden hverken vand, mad eller skygge.

 

VIETNAM:

- 95,5 mio. indbyggere – heraf bor cirka 10 mio. i Ho Chi Minh City og 3,2 mio. i hovedstaden Ha Noi

- landbrug er hovederhverv – der dyrkes blandt andet ris, kaffe, gummi, jordnødder, tobak, majs, sukkerrør, te, sojabønner og kokosnødder - fra fiskefarme sælges pangasius og fra rejefarme tigerrejer