Fødevaretopmøde lander tre internationale aftaler

Forbrugere 3. sep 2018 -
This describes the image
Madspild er blandt emnerne på det årlige World Food Summit Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Madspild, fødevaresikkerhed og ernæring er temaerne i en ny aftale, som 10 lande netop har sat deres undeskrifter på.

Det skete på årets årets internationale fødevaretopmøde, World Food Summit – Better Food for More People, i København.

- Det har været topmødets formål at fremme en global bevægelse med fokus på sundere mad, højere fødevaresikkerhed, madkultur og mindre madspild, og det må vi sige, at vi er lykkes med, når vi har overbevist ni andre lande om at være med som underskrivere på nogle af de helt centrale dagsordener, som topmødet har haft. Det sætter i den grad et fokus på, at verdens fødevareudfordringer er noget, som vi skal have løst i fællesskab, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Underskriverne er Danmark, Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Bulgarien, Kroatien, Portugal, Kenya og Japan.

Det helt overordnede formål med topmødet er at engagere flere i tiltag, der adresserer FN’s bæredygtighedsmål for 2030 i forhold til udfordringer med fødevarer, sundhed og miljø.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?