Meget få danske forbrugere vil helt droppe kød for at leve mere klimavenligt. Det viser en helt ny undersøgelse fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Hele 96 pct. angiver, at de er villige til at ændre adfærd af hensyn til klimaet, men det er bestemt ikke det at skære ned på ens eget kødforbrug, der står først for.

At undgå madspild, sortere affald og bruge egne indkøbsposer er de initiativer, som flest er villige til at efterleve for at leve mere klimavenligt.

Derimod er kun 6 pct. af danskerne villige til at leve overvejende vegetarisk - og dermed undgå kød i klimaets navn.

Blandt de 18-29-årige og 30-39-årige vil op imod hver tiende forbruger dog gerne undgå kød, mens villigheden er mindst hos de 60-70-årige.

- I vores undersøgelse tvinger vi forbrugerne til at vælge de tre ting, de er mest villige til at gøre. At undgå kød kan måske optræde på radaren hos mange, men ikke i top tre. Det er det samme billede, vi ser på lange flyverejser. Det er noget, som mange mener, er en god idé at undgå, men som færre reelt er villige til at prioritere som det vigtigste, når det handler om, hvad de selv kan gøre, forklarer Nina Preus, forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer.

[caption id="attachment_78854" align="alignnone" width="493"] Foto: Landbrug & Fødevarer[/caption]

Kødfrie dage

I forrige uge kom Klimarådet med et oplæg, hvori der bliver peget på flere udfordringer og muligheder på den lange vej mod et klimaneutralt Danmark i 2050.

Ifølge Klimarådets eksperter er budskabet klokkeklart: Manglen på teknologiske løsninger til at reducere udledningerne i landbruget gør det nødvendigt at spise færre animalske fødevarer og i stedet spise flere fødevarer som korn, bælgplanter og grøntsager.

Om danskerne så også vil spise mindre kød, er Klimarådet mere usikker på. Rådet peger dog selv på, at især flere unge er begyndt at spise vegetarisk, med henvisning til en undersøgelse foretaget af Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening i sommeren 2018.

Her angiver næsten hver femte unge forbruger, at de overvejende spiser vegetarisk og dermed er at betegne som fleksitarer, som også spiser kød, men i begrænsede mængder.

- Et stigende antal forbrugere har dage, hvor de begrænser eller helt fravælger kød i aftensmaden. Men det handler nok mest om, at man er fleksitar. At leve overvejende vegetarisk kan opleves som en ret stor indgriben i vaner og madkultur. Det er f.eks. fortsat over halvdelen, der svarer, at kødet har hovedrollen, når de skal beslutte, hvad de skal have til aftensmad, uddyber Nina Preus.

Mindre forbrug

Spørger man alene forbrugerne selv, hvilken vej udviklingen går, er der ingen tvivl om, at de indtager mindre kød nu end for et år siden.

I en ny rapport fra YouGov, Food & Health 2019, svarer 30 pct. af 521 repræsentative danskere i alderen 16-64 år, at de har spist mindre kød det seneste år.

Seks ud af ti svarer, de har et uændret forbrug af kød, mens 6 pct. omvendt angiver, at deres kødforbrug har været stigende.

I samme undersøgelse peger hver tredje på, at det at spise mindre kød er den handling, der mest effektivt mindsker den negative klimapåvirkning i forhold til vores forbrug af fødevarer. Hvert femte mener derimod, madspild er mest effektivt.

Ifølge Nina Preus kan der være mange begrundelser for at skære lidt ned på ens kødforbrug, hvilket netop er med til at gøre det til en stærk forbrugertrend.

- Sundhed er en rigtig stærk begrundelse for mange, men klimabevidsthed fylder også. Det at forbruge ansvarligt og med hensyn til omverdenen er noget, vi vil se mere af. Så er der også nogle, der vælger at skære ned på mængden af kød og i stedet prioriterer at købe kød af bedre kvalitet, f.eks. bedre dyrevelfærd, siger forbrugersociologen.

Hos Landbrug & Fødevarer forventer man - ikke overraskende - at danskernes køb af fersk kød vil falde yderligere de kommende år.

- Vi tror, at kødforbruget i hjemmene kommer til at falde, når vi kigger isoleret på køb af fersk kød, som man selv skal tilberede. Det er dog svært for os at slå to streger under, hvor meget kødforbruget reelt vil falde. Forbrugerne spiser mere ude, og vi ser samtidig vækst i forskellige genveje til god mad som f.eks. færdigretter og snacking på farten.

- Sådan noget som f.eks. pålæg og topping på suppe og salater tæller ikke rigtigt med som kød i mange forbrugers øjne. Derfor kan det være svært at holde øje med, hvor meget kød, der reelt bliver spist - ikke mindst for forbrugeren selv, understreger Nina Preus.