DSK ønsker lavere moms ind i sundhedsudspil

Forbrugere 20. apr 2018 -
This describes the image
| DSK ser positivt på en række eksperters anbefalinger til regeringen om et sundere Danmark. Arkivfoto: John Ehbrecht|DSK ser positivt på en række eksperters anbefalinger til regeringen om et sundere Danmark. Arkivfoto: Henrik Frydkjær
Skrevet af: Henrik Denman

De Samvirkende Købmænd ser positivt på en række eksperters anbefalinger til regeringen om at sikre danskerne et sundere og bedre liv gennem gode madvaner.

DSK har dog den indsigelse mod de 10 anbefalinger, at der ikke står noget om differentieret moms.

- Lavere moms på Nøglehulsmærkede fødevarer er et budskab, som alle danskere kan forstå, siger fødevarekonsulent i DSK, Anne-Marie Jensen Kerstens, i en kommentar.

Ifølge anbefalingerne med titlen "God mad gavner" er hver anden dansker overvægtig eller svært overvægtig.

Anne-Marie Jensen Kerstens undrer sig over, at anbefalingerne undlader at se kost og motion som to sider af samme sag.

- Sammen skal vi tage ansvar for et sundere og bedre liv gennem gode madvaner. Og det er fint at inddrage mange aktører, herunder detailhandlen. Flere af anbefalingerne, der er rettet mod detailhandel og producenter, får desværre karakter af at være kritiserende eller overser, at konkurrenceretlige regler sætter grænser for en samordnet indsats, siger hun.

Hun advarer også mod at binde indsatsen op på flere partnerskaber.

 

 

Opdateret 10. nov 2020