DSK advarer politikere

Forbrugere 4. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

De Samvirkende Købmænd advarer det nye Folketing mod at lægge Miljøministeriet og Fødevareministeriet sammen til ét ministerium.
Advarslen kommer fra adm. direktør John Wagner i en kommentar til de temaer, der har størst betydning for detailhandlen i valgkampen og den kommende folketingsperiode.
- Jeg vil meget kraftigt advare mod tanker i Venstre om at sammenlægge Miljøministeriet og Fødevareministeriet, siger han og fortsætter:
- Jeg mener, at begge politikområder er så vigtige, at det vil være helt forkert at sammenlægge de to ministerier. Jeg tror, at det er en rigtig god idé for den politiske balance om, hvad der skal ske på landbrugsområdet, og hvad der skal ske med vores byer, at de to ting er fordelt på to ministerier. Jeg vil betragte det som en nedvurdering af begge politikområder, hvis de bliver sammenlagt hos én minister. Det vil jeg meget kraftigt advare imod.
Planloven
John Wagner vurderer, at et helt afgørende valgtema for hele detailhandlen bliver, i hvilken udstrækning der efter valget kommer til at ske en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser.
- Hvis der "kun" sker den lille liberalisering, som den siddende regering har
lagt op til, så vil det løse nogle problemer i forhold til placeringen af særligt pladskrævende butikker. Hvis der kommer en borgerlig regering, så er det helt afgørende, om Dansk Folkeparti og forhåbentlig også De Konservative kan gøre deres ind
flydelse gældende i forhold
til Venstres og Liberal Alliances ønske om en afskaffelse eller en kommunalisering af detailhandelsbestemmelserne, som de kalder det.
Valget bliver derfor meget afgørende for, hvad der sker efterfølgende.
Afgifter
Det andet tema er grænsehandlen og skatter og afgifter.
- Regeringen har spillet ud med en pulje på 200 mio.
kr. , som man vil bruge på afgiftslempelser, som dels skal mindske grænsehandlen og dels fjerne administrative byrder. I blå blok er der fra alle partier sagt, at de vil gøre endnu mere ved afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer. Vi forventer naturligvis, at der kommer til at ske noget positivt på det område.
John Wagner forudser desuden, at der med et eventuelt regeringsskifte vil
komme en anden profil på
hele fødevarepolitikken.
- Dan Jørgensen har været en meget synlig minister med klare holdninger til dyrevelfærd, økologi, madspild, mærkningsordninger osv. , og der er ingen tvivl om, at man måske kan forvente en min
dre stærk profilering med en
blå regering, siger han.
" Jeg vil betragte det som en nedvurdering af begge politikområder, hvis de bliver lagt sammen hos én minister."
JOHN WAGNER, DSK

Opdateret 10. nov 2020