Discountbutikkerne spiser endnu en bid af markedet

Forbrugere 25. feb 2019 -
This describes the image
Medarbejderne i butikkerne oplever et stigende antal tilfælde med aggressive kunder, vold og trusler og butikstyverier. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Søren Tougaard

År for år vokser discountbutikkernes markedsandel af det samlede danske dagligvaremarked.

Og 2018 var ingen undtagelse fra den tendens, viser Danmarks Statistik værdiindeks målt for brancher.

Set over året steg discountbutikkernes omsætning med 1,4 pct. båret frem af medvinden i især Rema 1000, som netop har annonceret en omsætningsvækst på 11 pct.

Netop discountbutikkerne udgør langt den største del af den samlede danske dagligvarehandel.

Selv med 50 færre Fakta-butikker i 2018, talte discountsektoren stadigvæk 1.486 butikker ved årets udgang, svarende til en andel på 54 pct.

Også den del af branchen, som Danmarks Statistik har døbt 'anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger', gik frem sidste år - omend en del mere beskedent.

Her var væksten samlet set 0,4 pct. for branchens allerstørste varehus-formater, der blandt andet indbefatter Bilka og Kvickly.

Landets supermarkeder måtte omvendt notere sig en tilbagegang i omsætningen på 0,8 pct.

En medvirkende årsag hertil kunne være lukningen af 10 Irma-butikker på Sjælland.

Også Meny-kæden blev færre butikker i 2018, mens SuperBrugsen omvendt oplevede en tilgang.

Varehuse sluttede stærkt af
For de mindste købmandsbutikker og døgnkiosker blev 2018 heller ikke noget vendepunkt. Samlet set led formaterne en tilbagegang i omsætningen på 2,5 pct.

Helt anderledes var væksten for de aktører, der sælger dagligvarer over nettet. Her lød fremgangen på 10,9 pct. med faldende vækstprocenter på 7 pct. de sidste to måneder af året i forhold til samme måneder i 2017.

Kun varehusene oplevede samlet set en fremgang i decembersalget på 2 pct.

Her lå discountbutikkerne på niveau med december 2017, mens supermarkederne og købmænd/kiosker lå henholdsvis 2 pct. og 5 pct. under december-omsætningen fra 2017.

Opdateret 10. nov 2020