Detailhandlen kan tjene 2,7 mia. kr. på madspild

Forbrugere 26. okt 2016 -
This describes the image
Selina Juul fra Stop Spild af Mad Foto: Andreas Mikkel Hansen
Skrevet af: Redaktionen

Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream. Derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandlen - og kan tiltrække helt nye typer kundesegmenter. Ser man på et estimat fra Landbrug & Fødevarer, kan detailhandlen årligt blive 2,7 mia kr. rigere - blot på at tjene penge på madspild.

Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på ottende år overskrifter, og intet tyder på, at det er en forbipasserende trend.

Det nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchisekæde med butik nummer to, som åbner senere på efteråret. På blot to måneder har én Wefood-butik haft 10.000 kunder igennem, og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året. Hvis Wefood ender fx. med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeders omsætning.

Med mindre de konventionelle supermarkeder netop bruger det som inspiration til at øge deres egen omsætning.
Som jeg har sagt til Berlingske, kan et almindeligt supermarked oprette et tilsvarende synligt ”shop in shop”-område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden. Samtidig giver det kunderne nem adgang til kampen mod madspild. Med lidt god vilje kan de skæve frugt og grøntsager fra industrien og nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” også ende på supermarkedets hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt franske Intermarché har success med disse typer produkter.

Mindre emballage og salg i løsvægt-trenden er voksende, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked, LØS Market. 90 pct. af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men har ikke noget valg. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”.

Måske kan konventionelle supermarkeder blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum en kødløs dag om ugen. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60 pct. af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen kigge på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkedet.

Opdateret 10. nov 2020