Uanset hvornår du læser disse linjer, så er det svært at ignorere Covid-19 udbruddets påvirkning på vores dagligdag.

Det er dejligt, at se hele branchen rykke sammen for at levere fødevarer i en ellers svær tid. Denne kommentar vil dog ikke handle om Covid-19, men i stedet fremhæve et af de områder, hvor detailhandlen også gør en stor forskel – ved at hjælpe med at undgå madspild.

Og der er endda mulighed for at gøre det endnu bedre. Rigtig mange forbrugere er bekymret i forhold til klima og bæredygtighed.

Det betyder også, at et stadig stigende antal forbrugere har sat deres fødevareforbrug under lup. Sidste år undersøgte vi hvilke grupper af danskere, der vil udføre forskellige handlinger, der kunne være til gavn for klima og bæredygtighed. Vi fandt at næsten alle danskere gerne vil bidrage. Det er meget positivt.

Alle har dog deres egne veje. Nogle vil gerne spise mere økologisk og lokalt. Andre vil gerne spise mere grønt og mindre kød, mens ca. 6 ud af 10 danskere hellere vil investere i energiforbedringer i privatboligen eller måske justere transportvaner.

Det påfaldende ved undersøgelsen var dog, at næsten alle kunne blive enige om, at de i fremtiden gerne vil undgå madspild. I forbrugernes optik giver det god mening. Det er en fælles udfordring for hele værdikæden - fra jord til bord - men også en udfordring, hvor detailhandlen via helt konkrete initiativer har gjort en forskel.

Vi har, sammen med foreningen Stop Spild af Mad, for nylig spurgt mere end 1000 danskere i en repræsentativ undersøgelse om deres madspild og holdninger til madspild.

Påfaldende er det, at når vi spørger forbrugerne om hvilke tiltag mod madspild, som hjælper dem mest med at mindske deres eget madspild, så er næsten hele top 5 (ud af 17 tiltag), initiativer, der relaterer sig til konkrete indsatser i supermarkederne.

Halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også det, at der er kommet flere styk rabatter i stedet for mængderabatter gør en stor forskel.

Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser. Det er en hjælp til mindre husstande og single husstande, som vi ved der nok kommer flere af i fremtiden.

Betyder det så, at vi som samlet fødevarebranche er i mål, når det kommer til madspild? Langt fra. Vi har alle i værdikæden et fælles ansvar for at gøre hvad vi kan, men det er opløftende at se, at det via konkrete initiativer er muligt at gøre en forskel. For der er nemlig et stykke vej igen. Størstedelen af de danske husholdninger smider nemlig fødevarer ud, som de ikke kan spise op, eller som har overskredet sidste holdbarhedsdato. Faktisk er det kun 5 pct. som selv siger, at de aldrig smider mad ud.

Samtidig svarer halvdelen af danskerne, at de gerne vil smide mindre mad ud. Så der er alt mulig grund til fortsat at hjælpe forbrugerne på vej med initiativer.

Men hvor kan fokus så passende være? Det er især forbrugere under 50 år som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret. Børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne. For de unge udeboende forbrugere er det også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at f.eks. apps, som afhjælper madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild har medvirket til, at de har kunnet mindske deres eget madspild.

Måske en pejlesnor ift. hvordan disse grupper kan nås.