Danskernes yndlingsdruer til vine

Forbrugere 25. jan 2017 -
This describes the image
Når danskerne drikker hvidvin, er riesling den foretrukne drue. Foto: Deutsches Weininstitut
Skrevet af: Henrik Denman

Når danskerne vælger rødvin, er yndlingsdruen cabernet sauvignon, mens den foretrukne drue er riesling, når de skal vælge en hvidvin.

Wines of Germany har kortlagt danskernes vinpræferencer, hvor flere end 1000 danske vindrikkere er blevet spurgt om deres yndlingsdruer.

Inden for rødvine er de mest populære druer cabernet sauvignon, merlot og pinot noir på tredjepladsen. De mest populære druer til hvidvine er riesling, chardonnay og pinot gris.

Undersøgelsen viser også, at kvinder foretrækker at drikke hvidvin, og her er deres yndlingsdrue riesling, mens danske mænd går efter rødvin med cabernet sauvignon som den mest populære drue.

Det fremgår af undersøgelsen, at danskerne foretrækker en god bøf sammen med rødvinen, og rødvin foretrækkes også til julemiddag og ost. Hvidvin kommer mest på bordet, når der serveres fiskeretter/skaldyr, kylling og sommerklassikere fra grillen.

Opdateret 10. nov 2020