Danskernes ferieplaner betyder flere hjemmelavede måltider

Forbrugere 4. jun 2021 -
This describes the image
Foto: Madkulturen
  • For størstedelen af danskerne vil sommerferien 2021 foregå i Danmark - og de hjemmelavede måltider kommer til at tegne sig for næsten hver andet måltid

84 pct. af danskerne forventer at afholde årets sommerferie inden for landets grænser. Det betyder, at markant flere sommermåltider nu skal indtages enten i sommerhus eller derhjemme i modsætning til tidligere år, hvor blot en tredjedel af danskerne i snit har holdt sommerferie i Danmark.

Konklusionen kommer fra en forbrugerundersøgelse udført for måltidskassefirmaet Hellofresh af analysevirksomheden Wilke.

I undersøgelsen svarer 73 pct. af de adspurgte, at corona har påvirket deres beslutning om at holde ferie Danmark. Størstedelen (46 pct.) vælger at holde ferien i eget hjem, mens 28 pct. svarer, at de lejer et sommerhus, mens 13 pct. tager i eget sommerhus. Uanset hvor ferien afholdes står det dog klart, at en stor del (44 pct.) af de ferierende danskere vil bruge tid og kræfter på hjemmelavede måltider.

- At blive hjemme i Danmark skaber også nye muligheder, herunder mere tid til at dyrke det hjemmelavede aftensmåltid. En vigtig værdi for HelloFresh er at hjælpe danskerne til at skabe en hyggelig stund omkring aftensmåltidet, gøre det nemt, velsmagende og inspirerende. Derfor tilbyder vi opskrifter, hvor der er noget til enhver smag og enhver alder, og vi sørger for at det altid er muligt at ændre i sin måltidskasse, så danskerne kan få nøjagtig den måltidskasse, der passer til dem og deres behov - uanset, hvor de befinder sig.  Vi håber, at det hjemmelavede aftensmåltid både i år og fremover kan få endnu mere plads i det ofte pressede sommerferieprogram, siger Kristian Hald, adm. direktør for Hellofresh i Danmark og Sverige.

I undersøgelsen har HelloFresh adspurgt 1.000 danske respondenter på tværs af landet i aldersgruppen 18-70 år.

Opdateret 4. jun 2021