Det er sjovere at sælge dagligvarer i det øvrige Norden, end det er her i landet. Når danske dagligvarekæder og -koncerner - beklager sig over et svært marked, har de fuldstændig ret.

Ifølge en ny sammenstilling fra brancheorganisationen Svensk Dagligvaruhandel udvikler branchen sig bedre i alle de andre nordiske lande.

I andet kvartal af 2017 lander Danmark på sidstepladsen i Norden med en vækst på 0,9 pct. i løbende priser. Det er knap halvdelen af væksten i Norge, hvor dagligvaresalget steg 1,7 pct. i de tre måneder fra april til og med juni.

Danmark halter endnu længere efter topscoreren Sverige med en omsætningsfremgang på 3,7 pct., mens Finland er nummer to med en øgning på 2,5 pct.

Ser man på Norden som helhed, er den gennemsnitlige vækst lidt under den finske med 2,4 pct.

Kun Danmark bakker
Tallene er estimater fra den svenske detailanalysevirksomhed HUI (Handelens Utredningsinstitut) Research baseret på Eurostat.

HUI Research har samtidig set på, hvordan priserne udvikler sig på fødevarer i de fire lande, og igen skiller Danmark sig ud på en måde, som kæderne nok helst havde undværet.

"Madinflationen" herhjemme er med 2,1 pct. den højeste i Norden, og når den er mere end dobbelt så høj som væksten, indebærer det, at de solgte varemængder i butikkerne reelt er faldende.

Den negative realvækst er imidlertid udelukkende et dansk fænomen. I de fire nordiske lande er fødevarerne gennemsnitligt blevet 0,6 pct. dyrere på et år, og Sverige er det eneste land udover Danmark, hvor priserne stiger - med 1,8 pct.

Men det har mindre effekt, når omsætningsvæksten er dobbelt så høj.

Både i Norge og Finland falder fødevarepriserne, lige som de gjorde her i landet indtil for nylig. Mest i Finland med 1,3 pct.

"Finland har i flere år oplevet et stærkt prispres. De norske priser har varieret kraftigt i løbet af året, efter at de tidligere har ligget på 2-4 pct. prisstigning", skriver Svensk Dagligvaruhandel i en kvartalsrapport.