Butikkernes salg på Dankortet falder

Forbrugere 12. aug 2016 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Helt friske tal fra Nets over Dankortomsætningen i juli viser en sjælden tilbagegang i omsætningen i de fysiske butikker på 0,25 pct. sammenlignet med samme måned i 2015.

Det er anden gang, det er sket i år, hvor Nets er begyndt at specificere, hvordan forbruget med Dankort fordeler sig. Første gang var i marts.

25,6 mia. kr. udgør dog stadig langt den største del af juli måneds samlede forbrug via Dankortet på 31,3 mia. kr. Det er knap en mia. mere end samme måned sidste år.

Væksten ligger i pengeoverførsler med mobilen og et øget forbrug på nettet - dog "kun" med 11 pct. til 3,8 mia. kr.

Dansk Erhvervs cheføkonom Steen Bocian har regnet på de nye tal og er ikke begejstret:

- Fra juni til juli faldt omsætningen på dankort sæsonkorrigeret med lidt over 1 pct. En dårlig måned giver ikke isoleret set anledning til stor bekymring, men det er klart, at hvis tendensen fortsætter over de kommende måneder, så vil der være tale om en bekymrende tendens, skriver han.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?