Børn kan også betale med mobilen

Forbrugere 12. jun 2018 -
This describes the image
Børn kommer i fremtiden også til at opleve en kontantløs hverdag, når de handler i butikker. Foto: Nets
Skrevet af: Henrik Denman

Forbrugerne får stadig flere apps og andre digitale betalingsløsninger at vælge imellem. Nu får børn også mulighed for på egen hånd at betale med mobilen i butikkerne.

Løsningen er baseret på Dankort og lanceres af Nets i samarbejde med MyMonii, som er en app til lommepenge og betaling for familier med 7-13 årige børn.

Forældrene kan overføre faste lommepenge til deres børn og sætte opgaver op med belønninger på. Flere end 45.000 familier bruger allerede MyMonii.

I fremtiden kan børnene også bruge app'en til at betale med, når MyMonii introducerer betalingsfunktionen MyMonii Pay. Rådighedsbeløbet bestemmes af forældrene, og pengene trækkes fra forældrenes Dankort. Forældrene kan følge med i de betalinger, børnene foretager, via deres MyMonii app.

- Vores brugere har længe efterspurgt en løsning, der gør det muligt at betale med de penge, der er til rådighed i MyMonii, siger adm. direktør og grundlægger af MyMonii, Louise Ferslev, i en pressemeddelelse.

Opdateret 10. nov 2020