ABC fejrer fødselsdag med gaver for knap 1 mio. kr.

Forbrugere 9. okt 2018 -
This describes the image
28 kunder måtte hanke godt op for at slæbe de mange varer hjem, de fik af ABC Lavpris i omvendt fødselsdagsgave. Foto: ABC Lavpris

Hvert år fejrer ABC-kædens 14 butikker kædens fødselsdag i fire uger.

Fødselsdagen afsluttes med, at hver butik uddeler gratis varer for til sammen knap 1 mio. kr.

- Som butikschef sætter jeg en ære i at forære så trofaste kunder så mange varer. De er altid gode til at komme forbi og handle hos os og give mit personale en dejlig dag. Et smil og et hej betyder rigtig meget for os i butikken, siger købmand i den knap et år gamle ABC i Randers, Tommy Helm Andreasen.

Gentager succesen

Han kunne i sidste uge glæde 28 kunder med varer for tilsammen 70.000 kr.

- Det er ingen hemmelighed, at det er en stor opgave at ’’gå på indkøb’’ for 70.000 kr. – og det har da også taget to mand det meste af en arbejdsdag. Men vi nyder at handle gratis ind for vores kunder på denne måde og gør det højst sandsynligt igen om et år, når kæden i 2019 fylder 38 år, siger købmanden.

De 28 kunder har ligesom ca. 10.000 andre afleveret en kupon fra byens lokale avis, Randers Onsdag i butikken, der har trukket lod.

Opdateret 10. nov 2020