Debat: Vi skal huske madglæden – også i en tid med fokus på prisen

Debat og Kommentar 7. mar 2023 -
This describes the image
Kædedirektør Richo Boss, Meny: - Vi vil gøre vores for at sikre, at den danske madkultur stadig trives og udvikles. Foto: Dagrofa
  • I et udfordret marked, kan det virke paradoksalt, at vi i Meny går offensivt til værks med nye initiativer, som skal styrke og forbedre madkulturen i Danmark. Af Richo Boss, kædedirektør i Meny

Skrevet af: Ekstern skribent

Den seneste tid med høj inflation og usikkerhed for alle, dagligvarebranchen inklusiv, har skabt et større fokus på pris, end der har været i mange år. Men det er også derfor, at vi i Meny skal være særligt skarpe på vores position og turde at tænke offensivt.

Selvom vi også er konkurrencedygtige på prisen, så er vi ikke, og skal heller ikke være, discount. Vi er hele Danmarks Madmarked og vores rolle er at inspirere til mere madglæde, med høj faglighed og nytænkning. Derfor holder vi fokus på vores offensive ambitioner om at udvikle og forbedre dansk madkultur.

I fredags kunne vi i Meny annoncere, at vores kæde fra maj bliver to supermarkeder rigere med opkøbet af Liva Stormarked i Kolding. Vi har også netop annonceret Danske Madskatte - vores nye satsning på danske kvalitetsvarer, som skal styrke danske leverandørers leve- og udviklingsgrundlag til fordel for vores kunder og for dansk madkultur.

I januar gik vi forrest med et helt nyt take-away koncept i samarbejde med foodtech-firmaet Noahs. Med de såkaldte ”smart kitchens”, kan vi tilbyde det bedste af begge verdener. Gode og hurtige måltider, der både kan købes direkte i butikken, men også leveres via eksempelvis Wolt eller Just Eat.

For selv i en tid som nu, hvor mange er mere sparsommelige pga. den høje inflation, ser vi stadig, hvordan kunderne i højere grad går efter hurtige måltider, som stadig skal smage godt og være af god kvalitet. 

I november 2022 lancerede vi Meny Vin, som sælger vine online til enhver lejlighed. Webshoppen har klaret sig godt siden lanceringen, og vi får løbende flere kunder. Det siger lidt om, at kunderne stadig ønsker kvalitet, inspiration og rådgivning, også når vi handler online.

I et udfordret marked, kan det virke paradoksalt, at vi i Meny går offensivt til værks med nye initiativer, som skal styrke og forbedre madkulturen i Danmark.

Selvfølgelig skal vi også være skarpe på prisen, og det er vi med prisprogrammet ’Hverdagspris’, som sikrer, at kunderne altid kan finde mere end 400 basisvarer til en konkurrencedygtig pris. Men vi skal ikke have et ensidigt fokus på pris, for det vil på sigt gå ud over vores madkultur. Derfor ser vi i Meny fremad, og tager ansvar for vores position som hele Danmarks Madmarked. 

Vi vil gøre vores for at sikre, at den danske madkultur stadig trives og udvikles, selv når vi står overfor ekstraordinære udfordringer som nu. Og når vi kommer ud på den anden side af inflationskrisen, vil vi have en styrket madkultur og erfaringer, der kan drive os mod flere nye initiativer i madglædens navn.   
 

Opdateret 8. mar 2023