Købmændene i Spar siger det. I Rema 1000 har de praktiseret det længe. Og nu siger Danmarks Statistisk det også.

Men det er næsten for godt til at være sandt, så tør man egentlig tro på det?

Der er vækst i dagligvarehandelen. Eller i det mindste i dele af dagligvarehandelen. For at tage det mest neutrale udgangspunkt først:

Kort før påske landede Danmarks Statistik nye detailomsætningstal, der viste en vækst i dagligvaresalget på 1,4 pct. for de tre måneder fra december 2017 til og med februar i år.

Udgangspunktet er godt nok ikke noget at falde i svime over, for de tre måneders indeks er på 97,6, hvor basislinjen på 100 ligger tilbage i 2015.

Men indekset for de samme tre måneder et år før lå helt nede på 96,2, så der er uomtvisteligt en reel fremgang, for tallene er renset for prisudviklingen.

Vi har dog vænnet os til at holde detailomsætningstallene ud i strakt arm, for erfaringsmæssigt har der været fejl i dem før. Der bliver fra tid til anden justeret på metoder, branchekoder mv., og der er i de nyeste detailomsætningstal nogle lidt uforklarlige spring.

Men hvis det overordnede væksttal faktisk holder, skal vi måske til at opfinde en helt ny fortælling for branchen, som ikke længere handler om nulvækst og stagnation, men om fremgang og fremdrift.

Er I klar til det?

Opsvinget er uomtvisteligt, danskerne har flere penge at gøre godt med, men de bliver med sikkerhed også brugt på andre måder end under forbrugsfesten midt i 00’erne.

Præcis hvor mange kroner, der ender i udenlandske onlinebutikker, er der for eksempel ikke eksakte bud på. Der kan havne mange penge i Kina - men ikke i dagligvarer.

Der er heller ikke meget kineser over en dagligvare-veteran som Niels Karstensen, der har en lang karriere som kædedirektør i tre af de fire største koncerner i branchen - og nu er kædedirektør for bl.a. Spar.

I denne udgave af Dansk Handelsblad er han citeret for følgende markante udsagn om den ”glemte” kæde, der fik nyt liv med en stor tilgang fra den lukkede Kiwi-kæde sidste år:

”Det er lang tid siden, at jeg i dette marked har oplevet sådan en like-for-like-vækst”.

Men det er næppe kun Rema 1000 - med en vækstprocent på 12 pct. i 2017 - og Spar, der har oplevet vækst. Coop Danmark fastholdt omsætningen efter et antal butikslukninger sidste år, mens overskuddet er forbedret - som varslet mange gange.

For en lille måned siden lagde den britiske detailanalytiker Nick Downing, kommerciel direktør i det velrenommerede analysehus IGD, vejen forbi København, hvor han på Mærkevareleverandørernes årstræf kiggede i krystalkuglen frem mod 2022.

Mens den europæiske dagligvarevækst ifølge IGD vil være på 4,2 pct. årligt i de fem år fra 2018 til og med 2022, halter den danske vækst ikke så langt efter med 3,7 pct.

Hvornår er det sidst set? Skal man stille sig lidt skeptisk an, kan man sige, at Nick Downing og IGD maler med den helt store pensel, når de estimerer væksten over så lang en periode.

På den anden side kan der også være lidt inflation med i tallene, og det kan i sig selv løfte sandsynligheden for, at spådommen bliver til virkelighed.

Men den netop afsluttede påske viste, at ikke alle pile bare peger opad.

Trods store forventninger til påskehandelen, der er en af årets helt store traditionelle handelshøjtider, blev der ikke sat omsætningsrekord i år - målt på dankortomsætning.

Selv om mange danskere fik løn på den sædvanligvis allerstørste indkøbsdag, onsdag 28. marts, faldt dankortomsætningen ifølge Nets med 49 mio. kr. sammenlignet med den tilsvarende onsdag i 2017, og hele påskesalget med 3,7 pct.

Kun 1. og 2. påskedag blev der handlet markant mere end i 2017.

Men det kan i det mindste have gavnet de mindre dagligvarebutikker, som slipper for konkurrencen fra de store de to dage.