En weekend i marts brugte jeg nogle timer på at jagte eksempler på overflødig emballage i et par dagligvarebutikker. Det viste sig at være ualmindeligt nemt. I løbet af 15 minutter fandt jeg de første 50 ”dobbelt-emballager”, hvor både fødevarer og nonfood var pakket ind i flere lag af forskellige materialer.

Der er kød og færdigretter i plastikbakker, hvor der er lagt et tykt lag pap udenom. Der er mascaraen i en alt for stor papemballage, hvor der er lagt et ekstra stykke pap indeni for at holde varen på plads, så den ikke rasler rundt. Det forekommer på produkter, der skal se mere eksklusive ud. Det forekommer, når produkter skal se større eller mere eksklusive ud - eller når flere skal holdes sammen.

I kan sikkert selv finde mange flere eksempler. Overflødig emballage er noget, der har sneget sig ind i løbet af årene. Det er forståeligt nok. Vi kender det alle sammen fra juleaften. Det skønne ved at pakke en gave ud. Videoer med unboxing er blevet et hit på YouTube.

Men jeg er helt sikker på, at en del emballage kan designes smartere. Ikke mindst set ud fra hensynet til klimaet, hvor mængderne af overflødig emballage kun har en negativ effekt. Nu er tiden kommet til at prioritere klimaet højere i emballagedesignet, se på emballage og indpakning på en ny måde - og glæde os over hver morgen, hvor vi kan pakke en ny dag ud, uden menneskeskabte oversvømmelser og naturkatastrofer.

Af en helt ny rapport, som Viegand Maagøe har lavet for Miljøstyrelsen, fremgår det bl.a., at der er et pænt potentiale for at fjerne op mod 10 pct. (vægt) af den forbrugte plastik.

Studiet viser, at der på nuværende tidspunkt mangler viden om, hvor meget plast der anvendes til emballage. I Varefakta har vi imidlertid for nylig lanceret et nyt værktøj, Product Information Database (PID), der kan hjælpe til med at skabe et overblik over relevante emballagedata, herunder plastforbruget.

Dermed kan PID understøtte producenternes arbejde med at gentænke emballagen. Både i forhold til virksomhedens egen klimaindsats, men naturligvis også i forhold til de krav, der er på vej i udmøntningen af EU’s emballagedirektiv herhjemme fra 2025.

Både producenter og kæder bør gennemgå alle deres varer for at se, om de kan reducere noget af emballagen. Kan de f.eks. undlade noget plastik eller aluminium, eller kan de bruge genanvendt plast - og kan de i så fald stole på kvaliteten? Er der brug for pap rundt om kødbakken, for man kunne måske blot sætte et klistermærke på - eller trykke informationen i plastikken?

Det skal naturligvis ske, uden at man går på kompromis med de bedst mulige (og lovpligtige) produktinformationer til forbrugerne, som Varefakta er sat på jorden for at sikre.

Jeg anerkender også, at emballagen stadig skal tjene til at skabe (positiv) opmærksomhed, når kunden på få sekunder skal beslutte sig for at vælge det ene eller andet produkt i hylden. Men jeg er sikker på, at mange producenter ønsker at tage udfordringen op.

Det udvidede producentansvar handler i bund og grund om at nedbringe CO2-aftrykket. Opgaven er netop at nedbringe mængden af ikke-miljøvenlig emballage og især mængden af skadelig emballage, hvor der dannes meget CO2 ved fremstillingen. Mange producenter kan altså gøre livet lettere (og billigere) for sig selv ved at skære den overflødige emballage fra. Jo flere gram, der er af dyr emballage, jo dyrere bliver det.

Varefaktas Product Information Database (PID) tager hånd om strukturering af samtlige informationer på alle virksomhedens produkter i en samlet database. Det gælder den anvendte emballage, men meget mere end det. Andre anvendelser kan være lister over produkter på samtlige informationer fx allergener, specifikke ingredienser, forarbejdningsmetode, en vares oprindelse, anprisninger mv.