”Feelgood” er et af de ord, man i øjeblikket ikke kan komme uden om i dagligvarehandlen. Det handler i høj grad om at skabe nogle hyggelige butikker.

Og ja, det er da skønt at komme ind i en spritny Netto eller Circle K, hvor jeg blandt andet har hørt begrebet.

Men det er bare ikke nok.

Selv de flotteste, reneste og mest veltrimmede butikker vil få svært ved at lokke mig ind igen, hvis jeg bliver mødt af surt, afvisende eller uinteresseret personale.

Og sådan har andre det helt sikkert også.

Til gengæld husker jeg på den gode måde et ægte smil, når jeg møder det i butikken – og jeg kan endda finde på at fortælle andre om det.

Det betyder to ting: 1) at smilet har effekt på at trække kunderne - i dette tilfælde mig - ind i butikken igen.

2) at det ægte smil desværre ikke er hverdag – så ville jeg måske nok blive glad over smilet og smile igen, men jeg ville nok ikke huske det længe efter.

Lige nu har jeg et ægte smil i erindring, selv om det er flere uger siden, at jeg en lørdag formiddag havde følgende gode oplevelse: Jeg skulle bare købe nogle småting og gik som vanligt ind i en af de to lokale butikker, der ligger få hundrede meter fra min bolig.

Det, der ikke var, som det plejer, var en af de unge kvinder, der havde vagten. Hun havde travlt med at sætte varer på plads i grøntafdelingen, men alligevel kom hun mig i møde med et stort, varmt smil og et hej med mere. Jeg husker ikke længere, hvad hun sagde.

Men jeg har ikke glemt den følelse, jeg fik i hele kroppen over hendes modtagelse. Jeg blev glad og smilede hele vejen gennem butikken. Om jeg købte mere den dag, end jeg havde planlagt, husker jeg ikke. Men jeg var simpelthen nødt til at gå hen til hende efter mit indkøb for at fortælle hende, at hendes smil havde gjort mig glad – og så fik jeg endnu ét samt et ”tak” for at nævne det.

Det kunne handle om, at jeg er blevet mere sentimental med årene, men der er rent faktisk en videnskabelig forklaring på, at jeg blev glad.

Et smil sætter nemlig gang i nogle processer i hjernen, der skaber en form for lykkefølelse – og så får det os til at smile igen. Desværre smitter et surt fjæs tilsvarende: Kunden bliver sur.

Der skal nok ikke mange videnskabsmænd til at regne ud, at den glade kunde køber mere end den sure – og at den glade kunde nok er mest tilbøjelig til at komme igen.

Og ja, alle ansatte i dagligvarehandlen har lært at sige ”Hej” og ”Hav en god dag”, og de har helt sikkert også lært, at de skal smile til kunderne.

Der er bare lige det store MEN, at smilet skal være ægte, hvis det skal have den lykkebringende effekt. Det kunstige kan i parentes bemærket afsløres ved de manglende rynker ved øjnene - og det kan få den modsatte effekt.

En forretningschef i Q8 med 15 års erfaring i conveniencebranchen siger et andet sted i dette blad, at ”hvis man skal sælge mere, skal man have sig selv med og skabe en dialog med kunden, en relation. Det må ikke virke mekanisk” – og det forsøger hun at lære sine ansatte.

En Rema-elev har oplevet smilets betydning på sin egen krop i en grad, så hun som mål har at give sine kunder samme gode oplevelse, som hun selv fik på sin studietur i New York.

Hun havde forventet sure miner i butikkerne, sagde hun for nogle uger siden i Dansk Handelsblad. Men hun blev positivt overrasket, fordi hun fik mere end forventet, nemlig "stor imødekommenhed og hjælpsomhed. Man kunne ikke undgå at føle sig vigtig", siger hun.

Og de fleste vil vel gerne føle sig vigtige.

Hvordan lærer man så sine ansatte at smile med hjertet? Jeg ved det ikke, men en vej er at sikre, at de er glade for deres job og deres arbejdsplads. Med de sure fjæs, som man ind i mellem møder i detailhandlen, er der i hvert fald nogle, der ikke er det.

At gøre de ansatte glade for deres job har i øvrigt som en sidegevinst, at det er lettere at rekruttere nye medarbejdere - og det er vist allerede ved at være en udfordring.