Her på redaktionen skriver vi for tiden meget om Coop Danmark. Og det er der mange andre erhvervsmedier, der også gør.

Det er bestemt ikke uden grund, for der er igen optræk til drama i den snart 152-årige kooperative gigant, efterhånden som dagligvarehandelens eneste bredt funderede formandsvalg rykker nærmere.

Nu er der kun godt to måneder til valget. Ved Dansk Handelsblad deadline den sidste morgen i januar var det endnu ikke afsløret, hvem der bliver de selvstændige brugsforeningers modkandidat til den mangeårige formand Lasse Bolander.

Det må imidlertid være lige op over. Udfaldet af det valg kan få stor betydning for Coops fremtidige kurs og placering i markedet.

Overraskende er der kommet en helt tredje og ukendt formandskandidat på banen, Mikkel Irminger Sarbo, som i et første interview i Berlingske Business sætter fingeren på et ømt punkt, nemlig den betydelige magt som er samlet hos formanden - stik imod de mest udbredte anbefalinger til god selskabsledelse.

Men samtidig med, at vi skriver meget om Coop, bruger vi også en del kræfter på at hente historier fra resten af branchen - vi er til for jer alle sammen.

Og nogle af de bedste og mest opbyggelige fortællinger skal man langt ud på landet for at finde…

I denne udgave af Dansk Handelsblad bringer vi en af de heldigvis mange historier om, hvordan små landsbysamfund engagerer sig i en lokal dagligvarebutik.

Enten i at bevare den eksisterende butik - eller (gen)etablere én.

Butikkens betydning for et mindre samfund kan ikke overvurderes. Én ting er det rent praktiske element: Det er skønt ikke at skulle ud på længere køreture for at klare de fleste basale indkøb. Noget andet er den store rolle, som butikken spiller for de små samfunds sociale liv og sammenhængskraft - som et uformelt mødested med et hav af servicefunktioner. Og meget, meget mere - inklusive en positiv effekt på huspriserne.

I denne uge er vi i Hylke lidt syd for Skanderborg, hvor de lokale har skudt penge i at forhindre en truende lukning af "Hos Købmanden", som er en del af Dagrofas Let-Køb-kæde.

"Husk at handle i Hylke" er da et budskab, der er til at forstå.

Helt generelt har der været meget forskellige udfald på de mange historier om lokal opbakning bag landsbyens sidste butik. Men der er ingen tvivl om, at jo mere man som borger selv har investeret i sin butik, jo større bliver interessen i at holde den i live. Altså at handle lokalt - og blive ved med det i årevis.

I Hylke gør en del borgere allerede det, som Coop for nylig har trukket overskrifter på at gøre centralt og digitalt: De indbetaler en tusindlap eller to ved månedens begyndelse - til stor gavn for butikkens likviditet.

I min optik har selvgroede initiativer som det i Hylke - især når de er tilsat en tilstrækkelig dosis professionalisme - de bedste chancer for at rykke lidt ved balancen i det skæve Danmark.

I virkeligheden er de med til at nuancere den lidt fortegnede modsætning mellem et UdkantsDanmark og et VækstDanmark.

Måske er det mest realistiske perspektiv, at der under paraplyen med fællesbetegnelsen UdkantsDanmark findes stærke landsbyer, der overlever og udvikler sig, og knap så ressourcestærke samfund, der sygner hen og med tiden dør ud. Bag de bedste udkantshistorier står altid mennesker med overskud, der aktivt har tilvalgt at bo og leve i deres landsbysamfund, og det er dem, som driver den udvikling, der gør dem stærke.

Typisk vil det være de samme mennesker, der også kan skabe lokale arbejdspladser. For tiden følger jeg særligt med i de bestræbelser, som aktive borgere i den lille sydfynske turist- og havneby Lundeborg udfolder for at en lille lokal dagligvarebutik op at stå.

Min familie har en lang tilknytning til Lundeborg, der er stor nok til at have sin helt egen (en gang) landskendte sang. "Er du trist og har du sorg i sinde, så tag med mig ned til Lundeborg….," begynder den.

Men byen er altså ikke stor nok til at holde liv i en helårs-butik - endnu. Til jer i Lundeborg og i Hylke - og alle andre små samfund med butiksplaner:

I har min dybeste respekt - held og lykke med arbejdet!