Det kan ligne lidt af et dementi af overskriften. Men jeg vil alligevel begynde med at ønske Lasse Bolander til lykke med genvalget som Coops formand.

Nu får 49-årige Bolander tre år til på formandsposten, og med de 13 år han i alt når op på før næste formandsvalg i 2021, har han al mulig udsigt til at blive en af de mere markante skikkelser i brugsbevægelsen, der får sat deres tydelige aftryk.

Lasse Bolander har sikkert ingen ønsker om at gå over i historien som den formand, der stod i spidsen for den traditionsrige kooperative gigant, da mange, mange års førerposition i dagligvaremarkedet blev tabt. Men det kan meget vel ske - og måske allerede i år, hvis ikke udviklingen snart vender.

Og så har Dansk Supermarked - der nu har kurs mod at snuppe Coops førertrøje - oven i købet Lasse Bolanders første Coop-topchef, Per Bank, ved roret.

Bolander var tydeligvis ikke alles favoritkandidat, men mon dog ikke alle parter i formandsstriden er lykkelige for, at valget nu er overstået, så strømmen af saftige beskyldninger og andre former for kulørt underholdning i fuld offentlighed hører op?

Coop har i den grad brug for en mere konstruktiv fase, hvor stumperne bliver samlet op, og Bolander og Coops daglige ledelse finder sammen med de repræsentanter for de selvstændige brugsforeninger, der har kæmpet både indædt og forgæves for at vælte ham. De kommende måneder vil vise, om familien kan blive forsonet om fælles mål.

Men så har Coop også fået sit for nu.

Dansk dagligvarehandel rummer nemlig flere spændende historier end dem, der kommer fra Coop.

Ærkerivalen Dansk Supermarked bliver den næste aktør, der indtager hovedscenen med en regnskabsaflæggelse her sidst i april.

Regnskabet vil vise, at Dansk Supermarkeds samlede danske omsætning er kommet tættere på Coop-familiens knap 45 mia. kr. Og her taler vi kun om 'Syddanmark', for i modsætning til rivalen har Dansk Supermarked næppe salg af betydning i Grønland og Færøerne.

Væksten i Danmark kan til dels tilskrives den lynhandel sidste sommer, der sikrede Dansk Supermarkeds overtagelse af alle de butikker i den lukkede discountkæde Kiwi, som Dagrofa-koncernen ikke selv ville beholde.

Den gav en tilvækst af butikker især i discountkæden Netto, som har løftet Dansk Supermarkeds samlede salg herhjemme. Samtidig blev den farligste konkurrent, Rema 1000, holdt fra at komme til fadet i større udstrækning.

Også varehuskæden Føtex' markante skærpelse af prisprofilen, der begyndte sidste sommer, må alt andet lige have gavnet omsætningen.

Men de samme to initiativer kan til gengæld have haft en negativ effekt på indtjeningen i Dansk Supermarked, der i forvejen har haft en faldende tendens i nogle år. Hvor meget bliver vi måske klogere på med regnskabsfremlæggelsen.

Igen i år vil Dansk Supermarkeds og Coops resultater blive sammenlignet - og igen i år bliver sammenligningen skæv. Dansk Supermarked tjener bl.a. bedst af de to, fordi koncernen selv ejer en meget stor andel af sine butikker. Det indebærer, at hvor Coops butikker betaler den store huslejepost til andre, betaler Dansk Supermarkeds butikker overvejende husleje til - Dansk Supermarked.

Det er ikke så svært at se, hvem af de to der har det bedste udgangspunkt. Forskellen i udgangsbetingelserne bliver også tydelig, hvad angår mulighederne for at investere.

Coop frasælger sit største ejendomsaktiv, Sønderhøj i Aarhus, for at undgå yderligere gældsætning. Dansk Supermarked har langt flere finansielle muskler.

At Coop på et senere tidspunkt, hvor e-handelen fylder meget mere i dagligvarer, kan få en vis gavn af ikke at være bundet til nogle - måske ubrugelige - mursten, er en anden sag.

Meget skal ændre sig, før det bliver tilfældet. Men meget ER i gang med at ændre sig. Og det er svært at se, at forandringstempoet skulle falde igen. Tværtimod.