Når markedsprisen for en topchef stiger

Debat og Kommentar 19. maj 2021 - 3 min læsetid
This describes the image
Jesper Veber Knudsen, ansvarshavende redaktør på Dagligvarehandlen Foto: Ulrik Samsøe Figen
  • Leder af ansvarshavende redaktør på Dagligvarehandlen, Jesper Veber Knudsen

Vi har i denne udgave af Dagligvarehandlen valgt at se på en let ømtålelig sag.

Dem er der ret mange af i dagligvarebranchen. Og langt de fleste involverer penge. Hvor hurtigt skal leverandøren have sin betaling? Hvor meget kan grossisten tillade sig at tage for varerne? Hvor store markedsføringsbidrag kan en kæde slippe afsted med at opkræve?

Vi finder stort set ingen åbne svar på de spørgsmål. Men det er et andet tema, vi går til i dette blad.

Det handler om lønpakkerne, som branchens topchefer indkasserer. Er det af ren og skær nysgerrighed, at vi ser på millionlønningerne? Eller værre endnu: et knæfald for den lille misundelse? Det er i hvert fald et tema, som interesserer mange, uanset position.

Nogle vil stadig se aflønningen af de allerøverste chefer som et forhold, der dybest set ikke rager andre end cheferne selv og den arbejdsgiver, der betaler. Læs: bestyrelsen med formanden i spidsen.

Det er jeg ikke enig i. Jeg vil personligt og professionelt vælge at se løn-temaet som et af de mange her i bladet, hvor der indgår en analyse af et marked.

Hvad koster det egentlig at rekruttere og beholde topfigurer, som leverer resultater?

Det er ikke til at komme uden om, at virksomhedens øverste ansvarlige lever et arbejdsliv, der er mere udsat end den gennemsnitlige lønmodtager. Der er ikke noget loft for det ugentlige timetal, men krav om resultater i bedste ”vind eller forsvind”-stil - uden andet sikkerhedsnet end det, man forhandler sig til i kontrakten.

Men to års løn ved en fyring burde også række noget længere end dagpenge.

Man har ansvaret for virksomhedens overlevelse og udvikling – og dermed også for andres levebrød. Hvis det er et stort ansvar i sig selv at være arbejdsgiver for en mindre flok, vokser ansvaret med virksomhedens størrelse. Og det er ifølge en headhunter med indgående kendskab til branchen blevet en langt mere kompleks opgave at skabe værdi i en dagligvarekoncern de seneste år.

Men der er endnu et vigtigt aspekt at forholde sig til. Sat på spidsen: Hvilken faktor skal man gange lønnen til manden eller kvinden på gulvet med, før topchefens løn bliver urimelig?

Er det rimeligt, at den er 10 gange så høj, men ikke 100 eller 1000? Også i den henseende er Danmark et land, hvor forskellene er mindre end i så mange andre lande.

Men de vokser. Også i dagligvarebranchen.

I en periode, hvor samfundssind og ansvarlighed fylder mere og mere på dagsordenen udadtil, kan man ikke som virksomhed på den ene side slippe afsted med at fortælle vidt og bredt om sine forskellige CSR-tiltag – hvoraf en del kan være i småtingsafdelingen – og på den anden side blankt afvise åbenhed om toplønninger.

Vi ser en del kreativitet i den del af branchens årsrapporter, der beskriver ”vederlag til direktionen”.

Det er svært at tolke dem som andet end forsøg på at camouflere lønniveauet til især den øverste chef. Men derfor kan han – for det er også her i 2021 altid en mand - stadig være sin løn værd.

Opdateret 20. maj 2021