Indrømmet: På Dansk Handelsblad gik vi og sukkede lidt efter en spændende branchenyhed, der kunne hæve puls og adrenalin-niveau efter en julepause, hvor alt ellers tilsyneladende havde været lige fredeligt nok.

Den første kom så tirsdag 10. om morgenen med meddelelsen om, at de 16 discountsupermarkeder i den familieejede kæde Løvbjerg fra næste år har fundet sig en ny grossist i Dagrofa Logistik - efter 10 år med Rema 1000s Reitan Distribution.

Nogle vil måske spørge sig selv, om en nyhed der handler om, at en lille dagligvarekæde med en markedsandel på kun 1 pct. skifter grossist, virkelig kan være så betydningsfuld.

Dertil vil jeg svare ja. Den kan nemlig ses som et muligt signal om noget større: At der nu er hele to skarpe virksomheder i købmandssektoren herhjemme. Det var ellers en noget vingeskudt Dagrofa-koncern, som for godt tre år siden fik en ny langsigtet storejer i den norske markedsleder NorgesGruppen, som til Dagrofas held har meget dybe lommer.

Siden er der sket meget i Dagrofa, og det har kostet flere trecifrede millionunderskud. Det sidste af den slags har vi ikke set endnu.

Alligevel virker det umiddelbart overraskende, at Dagrofa nu er i stand til at vinde en kunde fra Reitan, når det i så mange år er gået den modsatte vej.

Dagrofas koncernchef Per Thau er meget klar i spyttet, når han understreger, at én af årsagerne til skiftet var, at Dagrofa gav Løvbjerg den bedste pris af de to rivaler.

Når Dagrofa slår notorisk omkostningsbevidste Reitan på prisen, kan det enten betyde, at koncernen ikke tjener ret meget på den aftale - eller også at man i Dagrofa er blevet så dygtig til logistik, at selskabet kan konkurrere med hvem som helst. Den sidste mulighed vil være klart den bedste for Dagrofa og de tilknyttede kæder.

Sulten efter en sejr som denne må imidlertid også have været så stor hos Dagrofa, at det kan have givet priserne et ekstra tryk nedad.

Den korte kæde Løvbjerg står under alle omstændigheder tilbage som en vinder. Man kan næsten ikke andet med to så ivrige bejlere.

For Løvbjerg ligger der formentlig også bedre muligheder for at arbejde videre med en mere selvstændig profil. Det nye samarbejde ser blandt andet ud til at afhjælpe en gammel mangel på de private label-varer, som får større og større betydning for kæderne.

Det er formentlig også nemmere for Dagrofa Logistik - eventuelt med hjælp fra andre dele af Dagrofa-koncernen - at fremskaffe nogle specielle, måske endda unikke varer, som kan blive en del af Løvbjergs fremtidige signatur.

Løvbjerg har tidligere været medejer af Rema her i landet, og relationen til kædens ejer Reitangruppen i Norge er altså mere end tyve år gammel. Det har ligget i luften, at Reitan kunne ende med at købe Løvbjerg, men kæden har bevaret sin selvstændighed - som der nu er sat tyk streg under.

Men kan man så udråbe Rema 1000 til at være en taber? Ikke i betydeligt omfang.

Selv om 2017 ikke er begyndt alt for godt for Rema på nogle punkter, har franchisekæden håndteret en tilsvarende situation før. I 2008 opkøbte Dagrofa Danske Købmænd med små 300 butikker, som også fik varer fra Reitan Distribution.

Det varede imidlertid ikke mange år, før Remas egen vækst havde mere end udlignet det tab. Der er ingen grund til, at det samme ikke skulle kunne ske igen.

Nu er der ingen tvivl om, at man på Remas hovedsæde i Horsens begræder det kommende volumentab, men det giver også en lidt enklere forretning, når man kun skal betjene én discountkæde og så ellers en lille håndfuld convenience-kunder med nogenlunde ensartede behov.

Rema 1000 skal nok klare sig. For Dagrofas vedkommende bliver det spændende at se, om 2017 bliver et år med flere sejre.