Det seneste år har dagligvarekoncernerne været ved at falde over hinanden for at fortælle om deres indsats for at reducere plastik i verdenshavene.

Og både vi og andre medier skriver lystigt - og ukritisk - af fra de udsendte pressemeddelelser.

Det er nemlig altid prisværdigt, når man som forretningsdrivende gør noget for at forbedre klimaet, og det er godt nok svært at finde hoved og hale i, hvilke tiltag der reelt gør noget godt for Moder Jord, og hvilke der allermest gør noget godt for kædens image.

Det har vi forsøgt i denne uges Indsigt i Dansk Handelsblad.

Engangsservice er ved at blive fjernet fra hylderne i flere butikker. Den udmelding kom fra flere kæder, lige før et direktiv med samme budskab (næsten) blev vedtaget i EU.

Meldingen fra kæderne kunne altså lige så godt handle om at komme først og vise sig som klimaduks – uden at det ville få unødvendige omkostninger.

EU-forbuddet skyldes, at engangsservice, talt op som stykker, er noget af det, der fylder mest på de europæiske strande. En af de andre store syndere på strandene er i øvrigt cigaretskodder, som endnu ikke er forbudt, selv om de også indeholder plastik.

Spørgsmålet er, om det største problem er plastik – eller om det i lige så høj grad handler om opdragelse af os mennesker – og dernæst af dem, der skal sikre, at den brugte plastik bliver samlet ind og genanvendt til nye plastikprodukter?

Engangsbestik kan faktisk både genbruges og genanvendes til nye plastik-ting – hvis vi altså vil det.

Og endnu mere vigtigt: plastik er i den grad med til at mindske madspild.

Så for mig at se handler det altså i høj grad om at få plastikken brugt igen og igen.

I dag bliver mindre end en femtedel af den plastik, som lægges i skraldespandene i de danske køkkener, genanvendt.

Danmark ligger dermed i bunden blandt de europæiske lande, viser tal fra Dakofa, Dansk kompetencecenter for Affald og Ressourcer.

Det er pinligt.

Salling Groups Netto forsøger sig med at få en del af vores plastik genanvendt. Kæden indførte i foråret 2018 pant på plastikposer på Fyn og Bornholm. Det betyder, at hver tiende plastikpose købt i de to testområder nu bliver sendt til en genanvendelsesfabrik i Mariager, AVL, hvor de omdannes til plastikgranulat, så de kan blive til nye plastikposer.

Imageskabende? Ja måske.

Genanvendelse i meget lille målestok? Ja.

Men det virker!

Salling Group arbejder helt sikkert også med genanvendelse på andre områder, som endnu ikke er kommet til vores kendskab.

Rema 1000 og Coop er dog gået endnu længere, men koncernerne er løbet ind i en stærk modstander. De to kæder arbejder på at få recirkuleret til sammen næsten 100 mio. kødbakker.

I første omgang er kæderne godt i gang med at indfase kød i bakker, der er produceret af genanvendt plastik.

Den store udfordring bliver at få de brugte kødbakker sendt tilbage, så plastikken kan bruges igen. Og det er her, de bliver bremset.

Kommunerne har nemlig ikke et system, der kan sortere plasten godt nok til, at den kan genbruges til fødevareemballage. Og det er her, den store indsats skal lægges lige nu, hvis vi skal have genanvendt en større del af vores plastik – og det er vi nødt til.

Jeg er helt sikker på, at der foregår meget bag kulisserne – også i Forum for cirkulær plastemballage, hvor blandt andre DSK, Dagrofa og Coop er samlet.

Men jeg tillader mig alligevel med dette opråb til kæder og koncerner:

Læg pres på kommunerne og på regeringen: Husholdningsaffaldet skal sorteres, så kødbakkerne kan blive til nye kødbakker.

Jeg glæder mig til (snart) at kunne skrive i avisen, at mange andre fødevarer, der er pakket ind i plastik, i fremtiden vil blive leveret i genanvendt plastik, der skal bruges igen og igen.