Hvis man som virksomhed er uenig i en afgørelse, som man har modtaget fra Fødevarestyrelsen, typisk som led i fødevarekontrollen, kan man klage til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Klagecentret).

Klagecentret er et klagenævn placeret i Miljø- og Fødevareministeriet, og denne organisationsform har fra tid til anden været genstand for kritik for manglende uafhængighed fra netop den myndighed, hvis sager, der behandles.

Sagsbehandlerne i Klagecentret har typisk en fortid fra andre stillinger i Fødevareministeriet, hvilket både rummer fordele og ulemper. Det kan være en fordel, at sagsbehandlerne kender sagsområderne fra deres tidligere virke. Det kan dog også få den konsekvens, at Klagecentret oftere lægger Fødevarestyrelsens fagkyndige skøn til grund, fremfor at foretage en fuldstændig efterprøvelse af Fødevarestyrelsens afgørelse.

Kun få virksomheder får medhold i Klagecentret

”Hvad får jeg ud af at klage?” er et spørgsmål, som fremgår af Klagecentrets hjemmeside. På hjemmesiden kan interesserede finde information om, og statistik over, de afgørelser, der er truffet i Klagecentret fra 2014 og indtil nu.

Det følger af statistikken, at i 2014 fik 0 pct. af de virksomheder, der klagede over Fødevarestyrelsens afgørelse til Klagecentret medhold. I 2015 lå tallet på 2,5 pct., og i 2016 lå tallet på 1,7 pct.

En forholdsvis stor andel af sagerne hjemvises eller bliver genoptaget på ny af Fødevarestyrelsen. Men det er ikke muligt at se en særskilt statistik over resultatet af disse fornyede overvejelser ved Fødevarestyrelsen.

Vi bliver ofte mødt af virksomheder, der har den opfattelse, at særligt på områder, hvor der kan være tale om subjektive vurderinger, kan det være en udfordring at komme igennem med argumenter for en konkret praksis. Ved eksempelvis spørgsmål om vildledning eller om brug af anprisninger, anlægger myndighederne en konkret fortolkning ud fra, hvordan en forbruger vil opfatte et givent udtryk eller billede. Det er ofte i disse situationer, at virksomhederne oplever, at Klagecentret anlægger den samme subjektive helhedsvurdering som Fødevarestyrelsen, og det kan være svært at komme igennem med argumenter for, hvordan et givent udtryk reelt opfattes af en forbruger, f.eks. ude i en butik.

Når virksomhederne har den opfattelse, at de ikke bliver hørt, ud fra de praktiske erfaringer de har, og dermed får den opfattelse, at Klagecentret generelt lægger Fødevarestyrelsens vurderinger til grund, kan det i sidste ende få den bekymrende konsekvens, at virksomhederne opfatter Klagecentret som ikke-uafhængigt.

Klagecentret bliver til et klagenævn

Fødevareministeriets Klagecenter og Natur- og Miljøklagenævnet forventes at blive sammenlagt til et nyt klagenævn.

Ved årsskiftet 2016/2017 er det planlagt, at det nye klagenævn overflyttes til Erhvervs- og Vækstministeriet, og bliver fysisk placeret i Viborg.

I lyset af ovenstående virksomhedsopfattelser ser Bech-Bruun positivt på denne organisatoriske ændring, særligt ud fra et forvaltningsretligt synspunkt. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det desuden vores opfattelse, at denne organisationsændring kan forstærke, at det nye klagenævn udadtil i højere grad fremstår som uafhængigt. Vi vil med interesse fortsat følge afgørelserne fra det fremtidige klagenævn i Erhvervs- og Vækstministeriet, herunder om flere virksomheder kommer igennem med deres argumenter/synspunkter.