Mange undrer sig over den aktuelle udvikling i dansk dagligvarehandel, og for nogle anvendes ord som opbrud, der blot er en anden måde at udtrykke, når noget bevæger sig.

Dansk dagligvarehandel har været i konstant bevægelse siden indførelsen af selvbetjening, etablering af supermarkeder og butikscentre i 1960'erne. Det var også i 1960'erne, at Danmarks første købmandsejede supermarkedskæde Favør påbegyndte månedlige udsendelser af tilbudsaviser. Ligesom det første Føtex varehus åbnede i Aarhus.

Dansk dagligvarehandel skulle i 1970'erne vænne sig til discountbutikker og lavprisvarehuse. I 1980'erne førte udviklingen til fusioner og sammenlægninger af dagligvarehandelens grossister, således vi i dag kun har Dagrofa, og i 1990'erne og nullerne så vi ændringer i ejerskabet, hvor de selvstændige købmænd blev erstattet af kapitalkæder, og franchise voksede frem som en ny ejerskabsform.

Det har ikke været tale om dramatiske opbrud, men derimod en naturlig udvikling skabt af ærgerrige og fremsynede købmænd. Dansk dagligvarehandel befinder sig konstant i en forandringsproces styret af det gode købmandskab.

Man kan næppe betegne lukningen af Aldi og Irma som opbrud i dagligvarehandelen. Der er tale om butikker, der fortsætter i nyt ejerskab og med en ny facade.

Det faktum at Salling Group vælger at flytte sin online handel fra Føtex til Bilka er ej heller et opbrud, men snarere en rationel handling baseret på økonomiske resultater.

Det at Coop skaber nye koncepter samtidig med, at de satser helhjertet på discountkæden 365, er en logisk handling affødt af konkurrencen i dagligvarehandelen.

Alt sammen udtryk for godt købmandskab.

 

Bliver 2023 et specielt år for dansk dagligvarehandel?

Købmandskabet af i går var enkelt og simpelt. Alt drejede sig om kunderne, salg og indtjening.

Købmandskabet af i dag - 2023 - er lige så simpelt som det var i går. Alt drejer sig fortsat om kunder, salg og indtjening.

Nogle betegner discount som et symptom på manglende fornyelse. Jeg synes, at brødrene Theo og Karl Albrecht allerede i 1946 skabte fornyelse af dagligvarehandelen, da de introducerede et butikskoncept, der i dag gør Aldi til verdens 8. største dagligvarevirksomhed.

Jeg synes også, Sam Walton i USA i 1962 skabte en markant fornyelse, da han lancerede sine discountvarehuse, der i dag er grundlaget for verdens største detailhandelsvirksomhed.

Jeg synes, Torben Mouritsen med Normal står bag en af de senere års største fornyelser i dansk detailhandel, og som nu er på sejrsgang i mange andre lande udenfor Danmark.

Det samme kan siges om andre fremragende danske købmænd som Herman Salling, Børge Olsen, Troels og Anders Holch Povlsen og Lars Larsen, der alle har skabt fornyelse.

Dagligvarehandelen har altid været i bevægelse for at finde nye veje frem til forbrugernes købelyst. En bevægelse der sker hver eneste dag, når købmanden opdager, at konkurrenterne i byen lancerer nye tiltag, der har forbrugernes interesse.

Ethienne Thil - marketingdirektør for Carrefour i 1970'erne - står bag følgende budskab afleveret til danske købmænd og producenter i 1977:

”Mennesker med lav indkomst er nødt til at søge mod butikker med lave priser, og der vil de møde de rige mennesker, der altid vil elske at gøre en god handel”.

Så simpelt kan det siges.

Måske skal forklaringen omkring udtalelser som: ”Der er opbrud i dansk dagligvarehandel” eller ”discount er et symptom” eller ” Vi har opskriften på de trends, der fortæller hvad der vil ske i 2023”, findes i ændringerne i ejerskab og styreform i detailhandelen.

Detailhandelens aktører er ikke længere selvstændige købmænd, men derimod kapitalkoncentrationer, der har en professionel bestyrelse og en professionel ledelse, der alle træffer beslutninger på baggrund af faktiske data krydret med teoretiske handelsskolemodeller.

Den gammeldags ”primitive købmand”, der fulgte sin intuition og iagttagelser af kundernes adfærd i butikken, er blevet erstattet af regneark, og mennesker, der aldrig har arbejdet i butikken, og derfor heller ikke er bekendt med den særlige ”købmands-kultur”, hvor man reagerer hurtigt på baggrund af hvad man ser konkurrenterne gør, og ikke med baggrund i en teoretisk model.

Detailhandel er ikke til strategiske processer. Detailhandel er her og nu.

Jeg fornemmer ikke at danske forbrugere betragter dagligvarebutikkerne som værende i opbrud - eller på vej hen et sted, der går imod forbrugernes ønsker - tværtimod.

Danske forbrugere af i går ville gerne have bedste kvalitet til laveste pris. Det samme gør sig gældende i dag.

Danske forbrugere af i går blev inspireret af at spadsere rundt i butikken. Det samme gør sig gældende i dag.

Danske forbrugere af i går opsøgte de butikker, hvor de vidste de kunne gøre en ”god handel”. Det samme gør sig gældende i dag.

Danske forbrugere af i går ville gerne møde kompetente og glade sælgere i butikken. Det samme gør sig gældende i dag.

Danske forbrugere af i går ville gerne handle i de fysiske butikker. Det samme gør sig gældende i dag.

Verden har forandret sig siden i går på den måde, at intet længere er forudsigeligt. Alligevel forsøger mange at forudsige, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Vi vil jo gerne kende og forstå fremtiden før alle andre.

Men fremtiden - når det er mere end seks dage - er umulig at spå om:

• Brexit var ikke forudset
• Trump som præsident var ikke forudset
• Angreb på den amerikanske kongres var ikke forudset
• Corona-pandemi var ikke forudset
• Ruslands krig mod Ukraine var ikke forudset
• Truslen om brug af atomvåben fra Rusland var ikke forudset
• Frygten for 3. verdenskrig var ikke forudset
• Stigende energipriser var ikke forudset
• Eksplosiv inflation var ikke forudset
• En SMV-regering i Danmark var ikke forudset
• Lukning af Aldi og Irma var ikke forudset
• Rema 1000 som ejere af tidligere Aldi butikker var ikke forudset

Storm P, Piet Hein og Niels Bohr m.fl. har alle bekendt sig til følgende citat: ” Det er vanskeligt at spå - især om fremtiden”.

Et vigtigt element i købmandskabet er evnen til ikke at beskæftige sig med begrebet fremtid, men derimod leve i et univers, hvor hver dag er en ny dag, hvor der skal kæmpes om kunderne.

Af samme grund bliver konkurrenternes gøren og laden vigtigste prioritet, idet disse med de ”rigtige produkter og de ”rigtige priser” med et snuptag kan tage butikkens kunder.

Købmandskabet af i går - og i dag er præcis det samme. Hvis du i din butik ikke har de produkter, som kunderne foretrækker, søger de andetsteds hen. Og hvis dine priser opleves som værende for høje, så bliver det årsagen til, at man vælger at handle i en anden butik.
 

Et er søkort at forstå. Noget andet er skib at føre

Dansk detailhandel er befolket af mange højt uddannede unge mennesker, der hver for sig er dygtige til at læse og forstå et ”søkort”. Problemet er blot, at de samme karrierefokuserede personer har ”fravalgt” virkeligheden og praktikken, og når derfor frem til mange løsninger, der ikke er realistiske.

Populært sagt kan man sige, at ”søkortet” har de lært alt om på de højere læreanstalter, men det at føre et skib sikkert i havn, kræver simpelt og hårdt arbejde, og det har de ikke lært. ”Et er søkort at forstå. Noget andet er skib at føre”.

Dansk dagligvarehandel er ikke i et større opbrud end man har været siden de første selvbetjeningsbutikker åbnede i 1950'erne. Det gælder fortsat, at godt købmandskab skaber salgs-, indtjenings- og kundemæssig succes overalt på kloden. Derfor et godt råd til alle de nødlidende kæder, der med undren betragter konkurrenterne:

Slip købmandskabet løs, og overlad ansvaret for butikkens drift til personer, der tænker og agerer som købmænd. Glem alle forudsigelser om fremtiden. Betragt dine konkurrenter og se hvad de gør bedre end du/I gør i jeres butikker, og sæt ekstra fart på at gøre kopieringen endnu bedre.

Albrecht brødrene motto var: Konsequent und einfach.

Sam Waltons motto var: Brug aldrig annoncekroner på at fortælle, at vi er dyrere end vore konkurrenter.

Det gode købmandskab har altid været baseret på enkelhed og ydmyghed. Dansk dagligvarehandel har altid været domineret af det gode købmandskab, og det vil det forhåbentligt fortsat være - om end det at praktisere det gode købmandskab ikke er beskrevet i lærebøgerne.