Nu er det meget tæt på, at vi kan sætte de sidste streger under, hvordan landets dagligvarevirksomheder har klaret sig i 2017.

Billedet er broget.

Overordnet set har de fleste store aktører leveret bedre resultater end året før, men der har også været lidt hjælp inde over - i form af ekstraordinære indtægtsposter eller andet godt.

Her i maj er der så landet nogle blytunge minusser i Dagrofa og Aldi, som de seneste år har konkurreret om den meget lidt attraktive titel: Dansk dagligvarehandels største underskud.

I år trak Aldi sig ud af den kamp som vinderen med et minus på bundlinjen på 326 mio. kr. - men det er udelukkende, fordi Dagrofas to største ejere, NorgesGruppen og KFI Erhvervsdrivende Fond, har løftet de allermest tabsgivende elementer ud af den ’nye’ Dagrofa-koncern, der fortsætter med frisk kapital. Ellers havde koncernen i sin tidligere udformning taget prisen med et tab efter skat på 592 mio. kr.

Kapital skal der til, hvis man vil holde sig inde i kampen, og ny kapital er der blevet spenderet i milliardklassen fra Aldis tyske ejer, Aldi Nord. Den seneste portion på 400 mio. kr. kom i august sidste år, og dermed rundede de samlede kapitaltilførsler siden 2103 en milepæl på to mia. kr. Alligevel er danske Aldi stadig meget langt fra at være selvbærende. Skal man dømme ud fra de meldinger om en omfattende revision af butiksnettet, som er kommet fra Aldis nye danske topchef, Finn Tang, bliver det ikke sidste gang, der skal hentes trecifrede millionbeløb i Tyskland.

Én fællesnævner for de største regnskabstabere i de seneste år er discount. Eventyret med at hente den norske Kiwi-kæde til Danmark har også påført Dagrofa tab i milliardstørrelse - med nedlukningen af kæden sidste år som et effektfuldt punktum.

Coops Fakta har også kostet sin ejer dyrt, men ikke helt i Kiwi- eller Aldi-klassen. Coop er alligevel ved at flytte en lidt reduceret Fakta-kæde fra discount op i et nyt segment, lavpris-supermarkedet. Den vej har de fleste discountkæder i praksis fulgt i nogle år, men det kan da godt være, at det begreb også kan ’sælges’ til Faktas kunder.

Men hov: Dansk Supermarkeds Netto og Rema 1000 klarer sig da fint? Det handler altså snarere om discountkoncepter med succes - og andre uden - end det handler om segmentet i sig selv.

De tre stærkeste har vundet discountkapløbet. For nu i hvert fald.

Franchisekæden Rema 1000 lykkes med næsten alt i disse år, mens Netto netop nu er ved at genopfinde en opskrift, der har gjort kæden til landets allerstørste målt på både omsætning og butiksantal. Jubilæet med Netto-butik nummer 500 rykker tættere på.

Tyske Lidl er den tredje discountkæde med en høj omsætning per butik, mens Fakta, Aldi og nu forsvundne Kiwi ikke har formået at sælge nær så godt i gennemsnitsbutikken.

Der findes vist nok et begreb, der hedder tysk stædighed. Ellers er det opfundet nu. Under alle omstændigheder er det svært at finde rent rationelle begrundelser for, at Aldi Nord endnu ikke har forladt Danmark. Men er lommerne dybe nok - og det er de - har man som Aldi råd til at agere irrationelt.

Anderledes var det i Kiwis tilfælde. Kædens to velpolstrede ejere i Norgesgrupen og KFI kunne ikke blive ved med at se på, at Kiwi stod i vejen for fornuftige resultater i Dagrofa- koncernen. Især købmandssektorens fond KFI ville have svært ved at forsvare at poste så mange penge ud på ejerskabet af en enkelt koncern i sektoren, når den er sat på jorden for at tjene hele sektorens interesser. Så lukningen af Kiwi har nok kostet to ualmindeligt grimme regnskaber for Dagrofa, men når effekterne af de ekstraordinære tab er overstået, kan Dagrofa langsomt begynde at bygge noget op igen i en lidt mindre udgave. Så vil tiden vise, om det rækker til en markedsposition, der er stærk nok.