Vinteren på Læsø kræver en kreativ indsats

Dagrofa 29. mar 2016 -
This describes the image
||||||||||||| ||Foto: Helle-Karin Helstrand|Foto: Helle-Karin Helstrand||Majbritt og Michael Christensen. Foto: Helle-Karin Helstrand|Arkivfoto: Henrik Frydkjær|Svindlen med Dankort daler kraftigt, viser nye tal fra Nets. Arkivfoto: Henrik Frydkjær|Finansminister Clau

Klonk lyder det, da raflebægeret og terningen rammer disken.

”Neeej,” griner kunde Janni Jørgensen, der netop har taget en pose bland-selv-slik til godt 23 kroner op af indkøbskurven.

”Det blev kun en ener, så må jeg jo betale,” siger hun.

 

[caption id="attachment_49255" align="aligncenter" width="1365"]Majbritt og Michael Christensen. Foto: Helle-Karin Helstrand Majbritt og Michael Christensen.
Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

 

Det er lørdag formiddag i Min Købmand i havnebyen Østerby på Læsø, og der er konstant kunder i butikken.

Købmand Michael Christensen og hustruen Majbritt forsøger hele tiden at gøre lidt ekstra for at trække kunder fra hele den godt 100 kvadratkilometer store Kattegat-ø til.

- Det kan jo lige så godt være her, de handler, smiler købmanden.

De knap 1800 borgere kan alternativt købe dagligvarer i SuperBrugsen i Byrum, der ligger 12 km fra Min Købmand – eller i Dagli’Brugsen i Vesterø, hvor Frederikshavns-færgen lægger til. Den ligger 19 km væk.

_DSC1127

I dag kan kunderne eksempelvis få deres bland-selv-slik gratis i Min Købmand – hvis de da ellers er heldige at slå en seks’er, når de når kassen.

- Vi prøver at gøre lidt ekstra for kunderne. Hver måned har vi bonkonkurrencer, som vi fortæller om på Facebook. De indebærer, at kunden skal skrive sit navn bag på bonen og putte den i vores postkasse, og så trækker vi lod. Der er præmier i form af en kurv med lækkerier til både børn og voksne, siger Michael Christensen og tilføjer, at sådan noget kan få børnene til at sige til forældrene, at de skal handle hos købmanden.

Politi og blå blink

Nogle gange, når vejret er lidt for trist, sætter købmandens hustru Majbritt, der også arbejder i butikken, en kande kaffe over – og så er der kaffe med ”En lille een” til kunderne.

- Jeg kan huske to norske par, der kom ind i butikken en dag, vi serverede kaffe. De blev selvfølgelig også budt. Den ene af kvinderne blev så vild med ”En lille een”, at hun måtte købe to flasker. Hendes mand spurgte, om jeg da var rigtig klog. Hvis en købmand serverer spiritus i en norsk butik, vil der efter kort tid holde seks politibiler med blå blink uden for butikken, som de straks lukker, griner købmanden.

På Facebook annoncerer Min Købmand lige nu med et vinkasse-salg, der skal trække kunder i butikken skærtorsdag. Da sælger han vin i kasser fra lageret.

_DSC1194

- Det kunne da være, at én af de fire familier, der skal holde konfirmation, vil føle sig fristet af vores gode tilbud. Men de gælder selvfølgelig også alle andre, der kan lide god vin, smiler købmanden og tilføjer, at det opslag er set flere end 2000 gange.

Har investeret 5,5 mio. kroner

Lige nu står kasser med vin på tilbud lige ved indgangen.

- Jeg er ellers ikke meget for impulsvarer, der flyder alle steder i butikken. Her skal være pænt og rydeligt, så kunderne kan komme omkring, siger købmanden og erkender, at han måske mister lidt impulssalg.

Michael Christensen overtog en lidt nedslidt butik i december 2007, og siden har han skiftet gulvet, fået nyt køle- og frostinventar, bygget nyt vindfang og nyt kølerum – og senest i 2014 byggede han til, så salgsarealet blev udvidet fra 300 kvm. til knap 600 kvm., og samtidig blev der installeret elektroniske hyldeforkanter.

Alt i alt har han investeret 5,5 mio. i at forbedre butikken.

- Det gik fint nok om vinteren, når kunderne hovedsagelig var de fastboende, men om sommeren, når der kommer masser af sejlere, campister, sommerhusturister og endagsturister var her trangt, siger Michael Christensen, hvis indsats da også har båret frugt.

[caption id="attachment_49253" align="aligncenter" width="1262"]Foto: Helle-Karin Helstrand Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Omsætningen lå i 2015 en tredjedel højere, end da han overtog butikken.

- Og lige nu ligger vores omsætning på indeks 113 sammenlignet med samme periode sidste år, siger købmanden, der håber på rigtigt godt sommervejr.

- Halvdelen af vores omsætning ligger i de tre sommermåneder, og den afhænger selvfølgelig meget af vejret, siger købmanden, der også forventer, at det lovede tilskud til færgerne vil få færgeprisen ned på et niveau, der kan få flere til at besøge øen.

I dag koster det i højsæsonen 1284 kroner for en bil inklusive fem personer at komme frem og tilbage fra Frederikshavn til Læsø.

Klar til turisterne

Om kort tid, når påskeferien trækker de første sommerturister til øen, får han en forsmag på, hvad sommeren 2016 vil byde på – og han er klar.

- Vi får selvfølgelig lidt mere forskelligt kød og grønt og lidt flere økologiske produkter, men vores sortiment skifter ikke ret meget i løbet af året, for det er i forvejen en del bredere end Min Købmand-konceptet siger, det skal være, fortæller Michael Christensen.

[caption id="attachment_49252" align="aligncenter" width="1444"]Foto: Helle-Karin Helstrand Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]

Et par trin oppe fra selve butikken er afdelingen for personlig pleje og rengøringsmidler. Her er også brætspil og et stort udvalg af hårpynt. Og et par trin ned i kælderen ligger en afdeling, hvor der blandt andet er udstyr til lystfiskeri og grill.

- Vores ungarbejdere får lidt flere timer, ligesom nogle af de unge fra øen, der er flyttet til fastlandet for at læse, kommer på sommerferie på Læsø og arbejder for os. Vi har en, der har arbejdet her hver sommer, siden jeg overtog butikken, siger Michael Christensen.

øen

Opdateret 10. nov 2020