Tab i Dagrofa belaster købmandsfond

Dagrofa 7. maj 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Den bundsolide købmandsfond KFI kom ud af 2014 med et regnskab, der peger i
flere retninger.
Ifølge en pressemeddelelse blev KFIs primære resultat næsten fordoblet til 97 mio. kr. og resultatet før skat
flerdoblet til 51 mio. kr.
KFIs store ejerandel på 41,5 pct. i Dagrofakoncernen, som landede et underskud på et trecifret millionbeløb, bliver nævnt som hovedårsag til, at overskuddet efter skat faldt fra 40 mio. kr. i 2013 til 16 mio. kr. sidste år. Ifølge KFI er fondens andel af Dagrofas tab - 113 mio. kr. - ikke fradragsberettiget.
KFIs egenkapital var derfor uændret 3,3 mia. kr. ved udgangen af 2014.
Trecifrede millioninvesteringer
Omsætningen i KFIs basisforretning med bl.a. udlejning af købmandsbutikker og leasing af inventar har været på retur gennem længere tid i takt med krisen i købmæn
denes snart forsvundne flag
skibskæde SuperBest.
Omsætningen faldt igen sidste år, men denne gang dog kun med 2 mio. kr. til 335 mio. kr.
Fonden hæfter sig imidlertid især ved, at dens aktiviteter, der støtter op om de danske købmænd, voksede i året.
Det gælder bl.a. en tredobling af investeringerne sammenlignet med året før til 369 mio. kr. til køb og udvikling af 15 butiksejendomme og moderniseringer af andre.
Dertil kommer ny finan
siering for samlet et større trecifret millionbeløb til bl.a. forlængelse af købmændenes kredit og butiksinvesteringer i forbindelse med stramningerne i Dagrofas kæder. Især den aktuelle lancering
af flagskibskæden Meny har
krævet store beløb.
- Vi har i 2014 sendt væ
sentligt flere penge i arbejde
i tråd med KFIs nye og mere offensive strategi. Vi kan ikke ændre vilkårene i dagligvarehandelen, hvor alle presses af discountsektoren og affolkning af yderområderne. Men vi kan målrettet hjælpe de frie, danske købmænd, som ejer eller gerne vil eje bæredygtige dagligvarebutikker. Derfor styrker vi aktiviteterne. Blandt andet vil vi frem til 2018 investere ca. 1 mia. kr. i at købe, udvikle og modernisere dagligvarebutikker, siger KFIs adm. direktør Jesper Loiborg.
BLANDET ÅR FOR KFI
2014 2013 2012
Omsætning 335 337 383
Driftsresultat 97 50 68
Resultat efter skat 16 40 118
Egenkapital 3.335 3.335 3.288
Alle tal i mio. kr.
Kilde: KFIs årsrappport

Opdateret 10. nov 2020