Spar International øger sortimentet af egne mærker

Dagrofa 28. nov 2022 -
This describes the image
Spar Internationals definitivt største marked er Østrig, hvor man også er markedsleder. Foto: Spar Austria
  • Inflationen skubber forbrugerne mod billigere varer. Nu vil Spar International øge udbuddet af private label, skriver The Grocer.  

Skrevet af: Søren Tougaard

Overalt tordner inflationen i vejret og påvirker husholdsningsbudgettet i mange familier. Derfor har endnu flere kunder flyttet fokus fra mærkevarer til dagligvarekædernes prisbillige alternativer af egne mærker, de såkaldte private label. 

Som en konsekvens af de høje priser vil Spar International, der driver over 13.600 butikker i 48 lande, nu sætte yderligere skub i udviklingen af private label og skabe 90 nye produktlinjer inden for de tre kategorier frisk varer, frost og nonfood. Det skriver britiske The Grocer

Til brachemediet fortæller Spar UK's adm. direktør Louise Hoste, at flere kunder aktivt vælger kædens egne mærker til i kategorier, der traditionelt er mærkeledede. 

- I betragtning af krisen med øgede leveomkostninger gennemgår Spars brandteam uden tvivl alle kategorier for at sikre, at kunderne har passende muligheder til deres budgetter, hvad enten, det er kunder, der fortsat ønsker at forkæle sig med premium, eller kunder, der leder efter billigere produkter, siger Louise Hoste. 

 

 

 

 

Opdateret 28. nov 2022