Solceller sikrer købmandens nattesøvn

Dagrofa 17. nov 2022 -
This describes the image
Foto: Colourbox
  • Mens mange butikker er ramt af tårnhøje elregninger, holdes regningen nede af solceller hos Min Købmand i Vestervig ved Agger

Prisen på strøm havde langt fra nået toppen af prisen i februar, da Min Købmand i Vestervig ved Agger ved Vesterhavet fik lagt solceller på taget og udskiftet køl og frost.

Men når dagen nærmer sig, at elregningen skal betales, har købmand Tim Lybæk Vestergaard nok sovet lidt bedre end mange af sine kolleger.

Solcellerne gør nemlig regningen noget mindre, skriver Nordjyske.

- Vi bruger omkring 1200 kWh mindre pr. måned end sidste år, takket være solcellerne, men regningen lyder på stort set det samme, siger Tim Lybæk Vestergaard, der tiltrådte som købmand 1. september 2021, til avisen.

Han har dog også slukket for nogle kølere og er i det hele taget opmærksom på forbruget.

Opdateret 17. nov 2022