Selvstændige købmænd inviterer til samarbejde

Dagrofa 20. aug 2015 -
This describes the image

Efter adskillige år med medlemskab af diverse kæder har købmændene Harald og Ole Thomsen nu valgt at sige nej tak til Meny. Men det betyder ikke, at de ikke kan se fordelene ved at være flere i et indkøbs- og markedsføringssamarbejde.

- Vi tror på det lokale købmandsskab, og at butikkerne skal tilpasses de lokale kunder. Men vi kan godt se, at der kan være stordriftsfordele ved et samarbejde. Det skal bare altid være på den enkelte butiks præmisser, siger Harald Thomsen, medejer af Superland i Sindal og Tårs.

Han vil gerne i kontakt med ligesindede købmænd i hele landet.

- Jeg kan godt forestille mig et lille, effektivt indkøbssamarbejde, som klarer indkøb og markedsføring. Vil man være med, skal man ikke være tvunget til at tage alle tilbud ind i sin butik. Nogle varer passer i nogle områder, andre gør ikke. Og så kan man vælge varer man vil markedsføre på butikkens Facebookside, indrykke i områdets ugeavis eller lignende, siger Harald Thomsen.

Han lægger ikke skjul på, at Superland er inspireret af andre korte kæder.

Tekst og foto: Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?