Nyt samarbejde kan give Løvbjerg private label-varer

Dagrofa 10. jan 2017 -
This describes the image

En af de ændringer, som kunderne i Løvbjergs 16 supermarkeder måske vil se efter næste årsskifte, er produkter med mærker som Gestus, First Price eller Grøn Balance.

Varerne er Dagrofas private label, og når koncernen, der ejer Spar, Meny, LetKøb og Kiwi, efter 1. januar 2018 skal levere varer til den familieejede kæde, vil adm. dir. i Løvbjerg, Jesper Due, ikke udelukke, at der kommer private label-varer på hylderne. Noget, som butikkerne ikke hidtil har haft.

- Nu skal vi først i gang med at analysere vores varekategorier, så jeg kan ikke sige noget sikkert om det endnu. Men i første omgang kommer leverandørskiftet i hvert fald ikke til at påvirke vores sortiment af kød, frisk brød og frugt og grønt – ej heller mængden af varer, siger Jesper Due.

Kæden har i dag sine egne slagtere, mens butikkerne har individuelle aftaler om frisk brød. Frugt og grønt kommer i dag ikke fra Reitan, og det skal Dagrofa altså heller ikke levere i første omgang.

- Vi har fået en del varer fra andre leverandører. Det bliver selvfølgelig mere effektivt og dermed billigere at få varerne samlet, siger Jesper Due.

Opdateret 10. nov 2020