Nyt samarbejde kan give flere britiske produkter

Dagrofa 11. jan 2016 -
This describes the image
Foto: Dagrofa

Den britiske detailgigant ASDA tiltræder som nyt medlem i Europas førende indkøbsnetværk for detail, EMD, som Dagrofa også er medlem af.

Når britiske ASDA træder ind i European Marketing Distribution, EMD, Europas førende indkøbsnetværk for dagligvarevirksomheder, kan det betyde, at Dagrofa får lettere ved at få britiske produkter på hylderne, skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

- ASDA’s medlemskab åbner op for, at vi kan få flere leverandører fra UK i spil herhjemme. Det håber jeg vil betyde, at vi på sigt får nye, spændende produkter ind i vores kæder - til glæde for forbrugerne. Så set med danske øjne er det bestemt positivt, at EMD nu også har ASDA i medlemsskaren, siger koncernchef Per Thau.

Dagrofa fortæller i pressemeddelelsen, at koncernen i en årrække har været særdeles aktiv i det europæiske indkøbsnetværk.

Samarbejdet vil samtidig styrke kriseramte ASDA.

Samlet set omsætter EMD’s medlemmer hvert år for ca. 178 mia. euro.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?